Forside Indland Københavns Universitet har rigelig med plads: 2 uddannelser har tilsammen...

Københavns Universitet har rigelig med plads: 2 uddannelser har tilsammen optaget 7 studerende

København Universitet, University of Copenhagen
Zakariaa El Mikdam/Shutterstock

Trods det laver antal, bliver uddannelserne ikke lukket ned.

Mens tusindvis af håbefulde unge fik svar på deres uddannelsesdrømme natten til mandag, gik opmærksomheden hurtigt mod de store vindere: Medicin, psykologi og andre populære uddannelser med tårnhøje adgangskrav og fyldte lokaler.

Men i skyggen af rekordgennemsnit og kamp om pladserne findes et langt mere overskueligt optag,

På Københavns Universitet er der to humanistiske uddannelser, der i år kunne have holdt velkomstmøde i en mindre elevator.

Studiet i indianske sprog og kulturer har budt tre nye studerende velkommen, mens moderne Indien og Sydasienstudier har fået fire tilmeldinger. Sammenlagt altså syv personer – svarende til én god omgang fredagsbar i køkkenet.

På trods af det spinkle fremmøde, lyder det fra universitetet, at ingen af de to fag bliver aflyst eller sat på pause. Begge uddannelser fortsætter som planlagt, oplyser de til TV 2 Kosmopol.

Uddannelserne har tidligere haft ry for at tiltrække en særlig dedikeret – og ofte ret nørdet – type studerende. Og det lader altså til at holde stik, selv i 2025. For mens mange unge drømmer om jobgaranti og høj startløn, vælger andre at kaste sig ud i akademiske specialdiscipliner, som næppe topper LinkedIns mest søgte profiler.

Det ændrer dog ikke ved, at de syv studerende kan se frem til meget personlig undervisning, direkte adgang til underviserne – og måske endda mulighed for at få en hel kantinebænk for sig selv.

I det mindste lyder det til at kunne blive en billig rustur universitet skal arrangere.

Ads by MGDK