Politiet modtog opkaldet onsdag morgen.
Lige nu læser andre
En 58-årig mand er onsdag morgen fundet livløs i havnebassinet ved Sydkajen i Vejle.
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 08.45 og rykkede hurtigt ud til stedet. Ved ankomsten blev manden bjærget fra vandet, men hans liv stod ikke til at redde.
Efter de indledende undersøgelser oplyser politiet, at der ikke er mistanke om, at der skulle være tale om en forbrydelse. Manden er identificeret, og de pårørende er underrettet.
Oplysningerne fremgår af et opslag fra Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.
