Køreprøve i Vejle gik helt galt - Skolevognen endte på siden

Henrik R

276 uger siden

|

17/06/2019
Indland
Foto: 112Alarm.dk
Foto: 112Alarm.dk
En køreprøve i Vejle gik lang tid efter planen, men da de skulle tilbage til politistationen gik det galt. Pludselig ramlede bilen sammen med en række parkerede biler, og så endte den på siden.

Dagens topnyheder

Det kan være utroligt nervepirrende at være til køreprøve. Den mindste fejl vil betyde, at man ikke får kørekortet i denne omgang, og det er ikke altid let at holde hovedet koldt, når der sidder en motorsagkyndig og bedømmer hver eneste bevægelse.

Det er dog sjældent, at det går fuldstændig galt under en køreprøve, og hvis man dumper, så er det primært fordi, at man glemte en vigepligt eller kørte over i et kryds, hvor man burde have holdt tilbage.

En køreskole-elev fra Vejle står dog bag den måske mest bizarre køreprøve nogensinde, da vedkommende formåede at tippe bilen om på siden. Det fortæller netmediet 112alarm.dk.

Foto: 112Alarm.dk

Fiestaen endte på siden

Det var den 14. juni klokken 13:15, at en køreskole-elev var tæt på at have overstået sin køreprøve, der så ud til at være gået ganske vellykket. Eleven og den motorsagkyndige var således på vej tilbage til Politistationen i Skolegade, og det var på denne sidste strækning få hundrede meter før mål, at det gik galt.

Bilen kom lidt for tæt på en række parkerede biler, hvilket betød, at den første bil fik et par buler, men da køreskole-vognen kom hen til den sidste bil i rækken, gik det for alvor galt. Her endte det med, at bilen af uforklarlige årsager endte med at blive smidt om på siden.

Dermed blev bilen bragt til standsning, og køreprøven kunne vist godt erklæres slut.

Det er ikke til at sige, hvordan det pludselig kunne gå så galt, som det gjorde, og undertegnede der selv kører i en Ford Fiesta, som netop var bilen der endte på siden, har aldrig været i nærheden af at ende på siden.

Skolegade er en helt lige vej, hvor der ikke køres hurtigt, og det er uden komplicerede sving. Hastigheden har altså ikke været hurtig, men det må være kollisionen med de parkerede biler, og måske et hurtigt ryk i rattet, der forårsagede det noget bizarre styrt.

En ting er hvert fald sikkert. Køreskole-eleven kan umuligt have bestået sin køreprøve, og den motorsagkyndige spænder nok sikkerhedsselen en ekstra gang, når vedkommende skal ud på en ny køreprøve.

Det lykkedes at få Fiestaen vendt om igen. Foto: 112Alarm.dk

Hos 112Alarm.dk der har bragt historien, har du mulighed for at se alle billederne fra episoden. Her fortæller de også, at ingen personer kom til skade under kørslen, men at flere biler fik nogle skrammer.