Kollegaer fandt 20 påskeæg – Nu deler de en million

Henrik Rothenbücher

318 uger siden

|

25/04/2019
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Påskeæg kan få de fleste mennesker i godt humør, men to kollegaer må alt andet lige have det lidt bedre end resten, da de fandt det sidste påskeæg, som de manglede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

To kollegaer fra en byggeplads i Danmark har i den grad haft en god påske, da de kunne veksle 20 påskeæg til en million kroner. Det holdt dog hårdt, og det var på absolut sidste forsøg, at det lykkedes dem at finde det sidste påskeæg, som betød, at de til sammen kunne kalde sig millionærer.

Det er dog ikke påskeæg, som påskeharen har lagt forskellige steder rundt omkring i Danmark, så de to kollegaer har fundet, det er i stedet påskeæg på et af Danske Spils påskeskrabelodder, som de har haft fingrene i.

Her gælder det om at finde påskeæg, og hvis man finder nok af den rigtige slags, så kan det udløse en stor gevinst, som altså var tilfældet her.

”Vi kører i samme bil og bruger dermed mange timer sammen. Så vi har sådan en aftale om, at nogle gange køber jeg et skrabelod, og nogle gange gør han. Og alt hvad vi skraber sammen, det skal deles,” fortæller den heldige vinder til Danske Spil.

Vinderen havde forinden milliongevinsten vundet 10.000 kroner på et lignende skrabelod ganske kort tid forinden, og det var ret tilfældet, at de endte med at spille påskeskrab, da de egentlig bare skulle i Fakta for at hente en Cult.

”Vi kørte hen i Fakta for at købe en Cult for lige at få energiniveauet op igen. Jeg snuppede lige to påskeskrab med i farten. Den første var der ikke noget på, men jeg skal da love for, at vi fik noget af et adrenalinkick på den anden. Du ved, man sidder der og skraber og mangler ALTID kun en. Men da jeg tog det sidste felt, kom det 20. påskeæg frem. Det var for sindssygt,” fortæller han.

Var flade af grin

Det var en ret surrealistisk følelse for de to vindere, da de afslørede det 20. og sidste påskeæg, som de havde brug for. Det var dog nødt til at tjekke tre -fire gange, om det nu også kunne passe, at de havde vundet den store gevinst.

Det viste sig at være rigtigt, for da de præmiesøgte skrabeloddet i Fakta, blev de henvist til banken. De da vendte tilbage til byggepladsen, havde de svært ved at finde den rette grimasse.

”Vi var flade af grin, da vi kom tilbage på byggepladsen. Og det har vi nærmest gjort lige siden, når vi ser hinanden. Det er så surrealistisk,” fortæller vinderen.

Vinderen fortæller, at pengene i første omgang skal bruges på at betale lidt smågæld af, og så skal han på en rigtig god sommerferie med børnene. Jobbet har han stadig, for som han selv siger, så er en halv million ikke nok til, at man går ind til chefen og siger op.

 

Ads by MGDK