Forside Indland Kongehuset nægter at udtale sig: Mange skattekroner lige ud af...

Kongehuset nægter at udtale sig: Mange skattekroner lige ud af vinduet

Kongehuset, frederik, mary, christian, amalienborg
Alexanderstock23/Shutterstock

Selvom det koster skatteyderne massive beløb, står de bare og samler støv.

Lige nu læser andre

Briterne har besluttet at sende deres kongelige tog på pension. Efter blot to årlige køreture og en voksende regning har kongehuset i Storbritannien valgt at trække stikket for det traditionsrige transportmiddel og i stedet lade det køre direkte ind i museumsland.

Men hvor det britiske hof har valgt at tænke økonomisk og moderne, forholder det danske sig tavst. Den danske salonvogn – fyldt med dansk design, luksusindretning og royale faciliteter – har i 2024 stået fuldstændig stille. Alligevel kostede den danskerne 854.000 kroner.

Det skriver Ekstra Bladet.

Vognen blev ikke brugt en eneste gang sidste år, men alligevel blev der ifølge aktindsigt brugt hundredtusindvis af kroner på drift, vedligehold og rengøring. Beløbet omfatter desuden udgifter til den kongelige ventesal, som også stod ubrugt hen.

Læs også

Det britiske kongehus har valgt at lukke deres togprojekt for at frigøre ressourcer og signalere økonomisk omtanke. Som James Chalmers, økonomiansvarlig for den britiske kongefamilie, har udtalt:

“I vores fremtidige arbejde må vi ikke være bundet af fortiden. Ligesom mange andre dele af den kongelige husholdnings arbejde er blevet moderniseret og tilpasset for at afspejle en verden af i dag, er tiden også kommet til at sige farvel på den kærligste måde.”

Den danske salonvogn, som blev givet til dronning Margrethe i anledning af hendes 60-års fødselsdag, har siden 2001 været præsenteret som en hyldest til dansk håndværk og design. Med Wegner-stole, PH-lamper, kirsebærfinér og indbygget bar er den 62 kvadratmeter store vogn en kørende lejlighed med særstatus. I løbet af det seneste årti har den kun været i brug 45 gange.

DSB afholder alle udgifter til vognen, selvom det var dem selv, der i sin tid forærede den til dronningen. Og selv om Ekstra Bladet har forsøgt at få adgang til de underliggende bilag for at se, hvad pengene konkret går til, har DSB afslået indsigt.

Kongehuset har heller ikke ønsket at svare på, om man i Danmark overvejer en lignende løsning som briterne. Men ét står klart:

“Den kongelige salonvogn har ikke været anvendt det seneste år,” lyder det fra DSB.

Resten af regningen – den hænger stadig fast på skatteyderne.

Læs også

Ads by MGDK