Ondt i ryggen, et forstuvet håndled, lungekræft og psykiske sygdomme.
Et dårligt eller skadeligt arbejdsmiljø kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, og samlet set belaster det også samfundet økonomisk.
En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme hvert år koster samfundet omkring 50 milliarder kroner.
- Vores forskning giver et indblik i de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, når medarbejdere rammes af en ulykke eller sygdom på grund af arbejdet. Resultaterne giver en idé om potentialet ved at skabe forbedringer af arbejdsmiljøet i Danmark, siger Kristian Schultz Hansen, der er professor ved forskningsafdelingen Arbejdsmiljøøkonomi på NFA, i en pressemeddelelse.
Han står sammen med analytiker Andreas Krabbe Thommesen, økonom Brian Krogh Graversen og forsknings- og analysechef Joachim Lynggaard Boll bag den nye rapport.
Både direkte og indirekte omkostninger
Den nye rapport ser på omkostninger ved ulykker og sygdomme, som kan komme af et dårligt arbejdsmiljø. Analysen tager udgangspunkt i officielle data fra 2019 for anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Danmark samt estimater for nogle sygdomme såsom kræft.
Omkostningerne omfatter direkte udgifter til for eksempel sundhedsvæsenet og indirekte omkostninger i form af for eksempel nedsat produktivitet og mistet evne til at klare daglige gøremål i hjemmet. Dertil kommer tab af livskvalitet i form af færre leveår og dårligere helbred.
- Hvis en medarbejder rammes af sygdom, kan det – særligt hvis der er tale om en kronisk sygdom – få langvarige konsekvenser for produktionen, livskvaliteten og evnen til at klare daglige gøremål som madlavning, rengøring og indkøb, siger Kristian Schultz Hansen.
Første estimat over danske omkostninger
Analysen er det første forsøg på at udregne de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø i Danmark.
Beregningerne bygger på en regnemetode udviklet af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) samt de bedst tilgængelige data. Der er dog altid en vis usikkerhed i økonomiske modeller, hvilket er almindeligt i denne type forskning.
- Vi ønsker at videreudvikle metoderne og datagrundlaget i de kommende år, så vi kan få endnu mere solide tal. Og vi ønsker også at se på flere år efter 2019. Formålet med vores forskning er at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan arbejdsmiljøets kvalitet – om det er godt eller dårligt – har betydning for samfundsøkonomien, siger Joachim Lynggaard Boll, forsknings- og analysechef for Arbejdsmiljøøkonomi-afdelingen på NFA.
Over halvdelen er sygdomme
I den undersøgte periode anslås det, at der var 42.635 arbejdsrelaterede ulykker, hvoraf 36 var dødsulykker. De mest almindelige skader efter arbejdsulykker var vrid, forstuvninger, sår og brækkede knogler.
Dertil var der 43.245 arbejdsrelaterede sygdomstilfælde, hvor 1.733 af dem førte til dødsfald. Her var blandt andet smerter i muskler og led, psykiske sygdomme samt kræft- og lungesygdomme mest udbredt.
- Skader kan for eksempel være en forstuvet ankel på lageret, en brækket arm på byggepladsen eller et snitsår i køkkenet. Arbejdsrelaterede sygdomme kan for eksempel være smerter i ryggen efter mange års fysisk arbejde, stress som følge af højt arbejdspres eller lungekræft efter at være udsat for farlige stoffer, siger Kristian Schultz Hansen.
Læs også
Tabt arbejde koster mest
Når der ses på de økonomiske konsekvenser, står indirekte omkostninger såsom nedsat produktivitet – både på arbejdspladser og i det private – for den største økonomiske byrde på omkring 28 milliarder kroner, mens tabt livskvalitet står for knap 18 milliarder kroner.
De direkte udgifter til for eksempel sundhedsvæsenet står for lidt over 3 milliarder kroner.
- Det er især tabt produktion, der trækker ned, når vi ser på de forskellige parametre. Når en medarbejder er sygemeldt, står vedkommendes del af arbejdet stille eller må udføres af andre. Det er dyrt for virksomheden og for samfundet, siger Kristian Schultz Hansen.
Kan være højere og lavere
De samfundsmæssige omkostninger i Danmark er relativt lave svarende til 2,1 procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP) sammenlignet med de EU-lande, hvor der i 2015 er lavet tilsvarende beregninger – Finland, Tyskland, Holland, Italien og Polen.
I de fem lande varierede udgifterne til de arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme målt som en andel af BNP fra cirka 2,9 procent i Finland til cirka 10,2 procent i Polen.
Forskerne bag den nye rapport understreger samtidig, at beregningerne er baseret på en række antagelser, og at andre antagelser kan påvirke resultaterne.
For eksempel kan den værdi, man tillægger arbejde i hjemmet, eller hvordan man vurderer nedsat produktivitet, når en person vender tilbage på arbejde efter sygdom, have væsentlig betydning for resultaterne.
Samtidig bygger undersøgelsen udelukkende på arbejdsskader og erhvervssygdomme. Det betyder, at andre arbejdsmiljøproblemer og de affødte omkostninger ikke er medregnet. Det kan for eksempel være lav trivsel og høj personaleomsætning, som fører til øgede udgifter til sygefravær, rekruttering og oplæring af nye medarbejdere. Eller konflikter på arbejdspladsen, der påvirker samarbejde og produktivitet negativt og dermed medfører konkrete økonomiske tab.
- I denne slags analyser er beregningerne følsomme over for ændringer i en række af de antagelser, der anvendes. Det handler for eksempel om beregninger af nedsat produktivitet og husholdningsarbejde. Men usikkerhederne kan påvirke resultatet både positivt og negativt, og vores resultat er dermed et solidt bud på, hvad omkostningerne ved et dårligt arbejdsmiljø er i Danmark, siger Joachim Lynggaard Boll.
