Kun i Danmark: McDonalds lancerer vild juleoverraskelse på menuen

Skrevet af Henrik R

19/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der bliver for alvor julestemning på McDonalds, når de fra på torsdag af vil servere deres helt nye juledessert.

Mest læste i dag

I mange lande ville de nok blive forfærdede, hvis de gik ind på McDonalds og bestilte den nye dessert, som McDonalds lancerer i Danmark.

McDonalds vil nemlig bringe deres danske gæster i julestemning, og de serverer derfor en vaskeægte risalamande som Sundae-is.

Du har derfor mulighed for at få en god jule-risalamande, når du tager på McDonalds, og skal have skyllet dine burgere ned med en omgang dessert.

Det har McDonalds oplyst i en mail til B.T, hvor marketingdirektør Marie Halmø Hürdum fortæller lidt om den kolde dessert, der kan købes på McDonalds-restauranter fra på torsdag.

“For mig er det ikke jul uden risalamande, og sådan er der mange danskere, der har det. Man kan få traditionel risalamande mange steder. Når vi lancerer en udgave, er det selvfølgelig med et McDonaldsk glimt i øjet. Vi håber, at vi med vores kolde take på alle danskeres yndlingsjuledessert kan gøre vores til, at så mange som muligt kommer i julestemning,” fortæller hun til B.T.

Risalamande uden ris

Hvis man bestiller den nye risalamande-sundae på McDonalds, bliver man dog slemt skuffet, hvis man forventer, at der er ris i. Det vil der nemlig ikke være.

I stedet skriver B.T, at desserten kommer til at bestå af den vanilieis, som McDonalds altid bruger i deres Sundae. Derudover vil der være kirsebær på toppen, hakkede mandler samt flødeskum.

B.T har talt med deres madanmelder Thomas Alcayaga, og han giver ikke meget for, at McDonalds laver en risalamande, hvor de glemmer hovedingrediensen.

“Når der ikke er ris i, har det ikke meget med risalamande at gøre. Det er fint, at de gør det, men jeg kommer ikke til at hente min juledessert på McDonald's,” lyder det fra eksperten.

Hvad mener du om McDonalds helt nye tiltag i Danmark? Kommer du til at spise en sundae-risalamande, eller holder du dig væk?

Du kan købe den nye dessert indtil den 20. januar.