Kunder valfartede til Rema1000: Voldsomt tilbud på smør

Skrevet af Henrik R

29/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er ikke noget at sige til, at kunderne valfartede til Rema1000, der havde skruet prisen helt ned på det 'hvide guld' som smør i disse dage kaldes.

Dagens topnyheder

En ny Rema1000 åbnede torsdag morgen i den jyske by Bramming. De åbnede med et brag af en smørfest, hvor de solgte Kærgården til intet mindre end 8 kroner.

Det er mediet JV.dk, der skriver, at der allerede 20 minutter før åbningstid klokken 08.00 var en lang kø af kunder, der ventede spændt på at komme ind.

Hylderne var fyldt helt op, og det samme var butikken med kunder, da der på forhånd var reklameret med, at der blev solgt pakker med Kærgården til blot otte kroner.

Rema1000 havde dog lavet en begrænsning på, hvor mange pakker smør kunderne måtte købe. I alt kunne man pr. kunde købe seks pakker Kærgården.

Flere gode tilbud på Kærgården

Hvis du ikke var forbi Rema1000 i Bramming i torsdags, og dermed kunne udnytte det vilde tilbud de havde på smør, så har du mulighed for at finde et andet godt smørtilbud.

I butikkerne: Min Købmand og Spar, kan du nemlig få en pakke Kærgården til 18 kroner.

Har du ikke en af disse forretninger i nærheden af dig, kan du i stedet tage et smut i Netto, hvor du i disse dage kan få en pakke Kærgården for 20 kroner.