Kurt Thyboe efter dødsfald: Det gør ondt

Skrevet af Julie Møller

26/01/2021
Foto: Arkivfoto.
Foto: Arkivfoto.
Det er hårdt, fortæller Kurt Thyboe.

Dagens topnyheder

Kurt Thyboe har mistet sin kone, Marianne Wåhlin Thyboe. Hun døde fredag den 15. januar helt uventet. Det skrev Kurt Thyboe i et rørende opslag på Facebook, der er offentliggjort den 20. januar.

“Min Kvinde mit livs kærlighed. Marianne Wåhlin Thybo. Døde fredag den 15. januar 2021 kun 72 år. Uventet…chokerende…som et flænsende lyn der smadrede hendes liv og mit,” skrev han.

“Vores elskede mor,  mormor, farmor, svigermor, søster er pludselig revet fra os. Hun var ganske enestående for os alle og vi er i chok og sorg.”

Det er strømmet ind med kondolencer i kommentarfeltet til opslaget, hvilket har fået Kurt Thyboe til tasterne igen.

Dybt rørt

I mandags skrev han i et opslag på Facebook, at det er en hård tid, men alle de varme tanker er rørende. 

“Jeg er så dybt rørt, imens mit hjerte græder…constanly. Jeg er kvæstet and I am in such pain that hurts… Imens Marianne fra den anden side…hvisker blidt til mig…dont cry Kurt…you is my man…we were lovers in half a century,” skriver han i klassisk Kurt Thyboe stil, hvor han skifter mellem dansk og engelsk.

Parret har i mange år boet i Spanien, lidt uden for Barcelona, men bisættelsen finder sted den 27. januar fra Annisse kirke i Helsinge, skriver Kurt Thyboe.

“Da denne tid ikke tillader store forsamlinger, vil vi se frem til sommeren 2021, hvor der vil blive afholdt en ekstra mindehøjtidelighed for Marianne med masser af tapas, vin i glasset,  fest og skønne taler og snakke,” tilføjer den legendariske journalist.

Du kan se begge opslag herunder: