Venstre-politiker erkender: Turen til Dubai var også ferie

Skrevet af Julie Møller

26/01/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Kæresten var med på turen, som han nu erkender også var ferie.

Mest læste i dag

Dubai, millionbyen i de Forenede Arabiske Emirater, har fyldt rigtig meget i debatten i den seneste tid. Flere danske kendisser er rejst afsted til den solrige by midt i en pandemi, hvilket har affødt en del kritik.

En af dem, der er rejst dertil, er Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. Det gjorde han i begyndelsen af januar, og over for Ekstra Bladet forklarede han, at turen havde relevans for hans job som politiker.

Han rejste dog ikke afsted alene. Med sig havde han kæresten Anne-Mette Jensen. Men det var altså ikke en kærestetur, der fandt sted fra den 4. til den 9. januar i Dubai, slog han fast.

“Hvis jeg har møder derhjemme fra morgen til aften, så mødes jeg også med hende om aftenen. Hun syntes, det kunne være spændende, at vi fløj sammen derned. Så kunne hun være dernede på afslapningsbasis, og vi kunne mødes om aftenen,”fortalte han. 

Men nu erkender han, at turen også var ferie.

Kæresten var med på turen, som Michael Aastrup Jensen nu erkender også var ferie. Foto: Steen Brogaard.

“I næste uge er Michael på ferie”

Erkendelsen kommer i kølvandet på offentliggørelsen af en mail, som Jyllands-Posten er i besiddelse af. 

I mailen fra 29. december, seks dage inden turen gik til Dubai, står der:

“I næste uge er Michael på ferie hele ugen, men han kommer hjem d. 11. januar ud på eftermiddagen.”

Da Michael Aastrup Jensen Aastrup og Anne-Mette Jensen rejste til De Forenede Arabiske Emirater, var landet farvet orange. Det betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Mens parret var i Dubai blev landet farvet rødt.

Allerede i sidste uge erkendte Michael Aastrup Jensen, at han ikke skulle være taget afsted til Dubai.