Det er helt utænkeligt, at landets 9. klasseelever skulle til eksamen d. 24. december eller Langfredag, og netop derfor undrer en dansk folkeskolelærer sig også over, at man har valgt at lægge folkeskolens afgangsprøver i skriftlig dansk og matematik netop d. 1. og 2. maj i år.
Det skriver vedkommende i et debatindlæg på fagbladet 'Folkeskolens' facebookprofil, hvor der gøres opmærksom på, at disse dage i år bruges af muslimer til at fejre Eid ul-Fitr, som markerer slutningen på Ramadan, og som ofte beskrives som 'muslimernes jul', da dagen blandt andet fejres med gaver og god mad.
"Jeg kan godt forstå, at det nogle gange må være svært for børn fra andre etniciteter og trosretninger at føle sig inkluderet i det danske samfund," står der i én af de mange kommentarer til debatindlægget, hvor de fleste kommentarer dog ikke er helt enige med skolelæreren.
"Jeg er hverken muslim eller tilhørende nogen anden form for religion, men det virker usympatisk på mig, at man vælger ikke at flytte de skriftlige prøver en uge. Der må da være andre end mig, der har kigget i kalenderen og bemærket, at de falder sammen!" skriver læreren i debatindlægget, hvortil en har svaret:
"Er det kun muslimernes helligdage eller også alle andre religioner og lignende, der skal tages hensyn til? Jeg kunne da godt forestille mig, det blev svært at finde hul til eksamener, hvis man altid skal gå uden om, hvad folk kan finde på at ophøje til 'helligdag'."
Antallet af danske medlemmer af forskellige trosretninger. Udover dem på billedet er der yderligere ny anerkendte trosretninger i Danmark / Foto: Kristeligt-dagblad
En anden påpeger, at danske elever også må sidde begravet i eksamener under kristne højtider.
"Opgaveskrivningen på større skriftlige opgaver på f.eks. bachelorprojekt ligger midt i jul og nytår. Der er bare nogle ting her i livet, hvor vi må gå på kompromis med nogle ting for at opnå noget andet i livet," skriver hun således.
