To lande nærmer sig ‘nedlukning’ for danskere

Skrevet af Henrik R

24/08/2020
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Yderligere to lande kan komme på udenrigsministeriets rejsevejledning over lande, som de fraråder danskerne at rejse til.

Dagens topnyheder

Hver torsdag tjekker mange danskere udenrigsministeriets hjemmeside, da de opdateret rejsevejledningen for danskere.

I løbet af de seneste par uger har regeringen frarådet danskere at rejse til flere forskellige lande, da deres smittetal har været stigende, og på torsdag kan to yderligere lande komme på listen.

Tager vi et kig på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (EDC) så viser deres tal, at to lande er meget tæt på de 30 tilfælde pr. 100.000 indbyggere, som der skal til, før udenrigsministeriet vil fraråde rejser til landet.

Disse lande kan blive lukket ned

Netop nu er Frankrig på 29.9 tilfælde pr. 100.000 indbyggere og Kroatien er på 28.9 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Dermed skal der altså ikke ske en særlig stor stigning, før begge lande ryger over de 30, og dermed vil regeringen ikke længere opfordre danskere at rejse dertil.

Det er dog ikke ensbetydende med, at danskere ikke må rejse til landene. Det betyder bare, at hvis man gør det, så bør man gå i 14 dages karantæne, når man kommer hjem igen. 

Samtidig så kan ens arbejdsplads kræve, at man går i 14 dages karantæne uden løn.

I skrivende stund fraråder udenrigsministeriet at danskere rejser til følgende steder:

Andorra, Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Irland, Island, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Spanien, Slovenien, Rumænien og Monaco.