LIGE NU: Indkalder til pressemøde om AstraZeneca-vaccine

Skrevet af Julie Møller

14/04/2021
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.
Der er indkaldt til pressemøde senere i dag.

Dagens topnyheder

Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen holder pressebriefing om COVID-vaccinen fra AstraZeneca, som har været på pause siden 11. marts.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.

COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca blev sat på pause den 11. marts efter indberetninger af alvorlige tilfælde med en sjælden kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader hos personer, der er blevet vaccineret med AstraZeneca.

Siden har det europæiske lægemiddelinstitut EMA lavet en vurdering af de sjældne, men alvorlige bivirkninger. Samtidig er der gennemført en række undersøgelser i Danmark, blandt andet af de danske tilfælde og i regi af det store overvågningsstudie af COVID-19 vaccinerne, ENFORCE.

Det danske vaccinationsprogram

På pressekonferencen vil Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen gøre rede for resultaterne af de gennemførte undersøgelser, og for, hvilke konsekvenser de vil få for det danske vaccinationsprogram.

Mødet finder sted klokken 14.00, og på mødet vil Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Tanja Erichsen, og Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, være til stede.