LIGE NU: Restriktioner i Danmark forlænges

Skrevet af Henrik R

07/10/2020
Modelfoto: Shutterstock.com
Modelfoto: Shutterstock.com
Der afholdes netop nu pressemøde i Eigtveds Pakhus, og her er det kommet frem, at de nuværende corona-restriktioner vil blive forlænget.

Dagens topnyheder

Tidligt på formiddagen indkaldte Sundhedsministeriet til pressemøde i Eigtveds Pakhus. Årsagen var coronavirus, og ved pressemødet var blandt andet sundhedsminister Magnus Heunicke.

Op til pressemødet var der ikke kommet informationer ud omkring, hvad pressemødet specifikt ville handle om, og derfor vidste ingen, om der ville komme nye restriktioner.

Restriktioner forlænges

Her klokken 14.00 da pressemødet gik i gang, stod det dog hurtigt klart, at der ikke ville komme nye restriktioner i Danmark, men at i vi stedet skal vænne os til at leve med de nuværende restriktioner i lidt længere tid.

Magnus Heunicke lagde på pressemødet ud med en status, hvor han kunne fortælle, at der siden i går er 331 nysmittede. Derudover er der 116 indlagte, hvor 15 er indlagt på intensiv og 14 af disse er indlagt i respirator. Derudover er der smitte i 96 ud af 98 kommuner.

"Hvis vi holder fast, og viderfører de nuværende tiltag, så kan vi holde situationen på et stabilt niveau fremover i Danmark." lyder det fra Magnus Heunicke, der dog fortæller, at restriktionerne bliver forlænget.

I stedet for den 18. oktober vil restriktionerne løbe til og med den 31. oktober.