Journalisten deler forfærdelig nyhed.
Lige nu læser andre
Journalist og tidligere tv-vært Line Baun Danielsen har valgt at dele en personlig og barsk besked med offentligheden. I et længere opslag på Facebook fortæller hun, at hun tidligere på sommeren fik konstateret brystkræft – en diagnose, der kom samme dag, som hun egentlig skulle have fejret sin søns fødselsdag.
Den 63-årige journalist blev 8. juli opereret, hvor lægerne fjernede to ondartede knuder og to lymfer. Ventetiden på svar efter indgrebet beskriver hun som særligt hård: “
Jeg ventede i tre ufatteligt lange uger på svar fra operationen om, hvor alvorligt det var, og hvad den videre behandling gik ud på. Det fik jeg den 30. juli. Og lad mig sige med det samme: Jeg er så heldig at slippe for kemoterapi. Og jeg er så heldig at bo i et land, hvor der er kort fra diagnose til behandling,” skriver hun.
I stedet for kemoterapi venter nu tre ugers strålebehandling, som hun allerede er i gang med at forberede sig på.
Vil bruge erfaringerne aktivt
Line Baun Danielsen understreger, at hun deler sin historie for at bidrage med viden og skabe debat. Hun fortæller, at hun har oplevet frygt, sorg og træthed undervejs, men også at hun har været omgivet af stærk støtte:
Læs også
“Jeg har som andre i samme situation været igennem en følelsesmæssig rutsjebanetur. Været bange. Ked af det. Træt. Haft og har stadig bivirkninger fra operationen. Men den uvurderlige støtte og hjælp, jeg har fået fra mine nærmeste venner, veninder familie og ikke mindst mine drenge, har holdt mig oppe de sidste par måneder,” skriver hun videre.
Hun vil nu bruge sin blog til at fortælle mere om forløbet – både om årsager, behandling og forebyggelse – og understreger, at hun ikke søger medfølelse, men ønsker at dele viden.
Opslaget har allerede udløst en strøm af støtteerklæringer fra både kendte og ukendte. Selv er hun så småt begyndt at træne igen og er vendt tilbage til arbejdet på nedsat tid.