Mand dræbte sin hustru og skød derefter sig selv: Nu er der rystende nyt om børnene

Nicolai H

11 timer siden

|

06/06/2025
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Medie melder tragisk nyt ud om parrets børn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En voldsom hændelse har rystet et lokalsamfund i Allerød, hvor en kvindelig overlæge onsdag aften blev fundet dræbt i hjemmet, mens hendes mand blev fundet livløs ved siden af.

Ifølge politiet tyder det på, at manden først skød sin hustru og derefter tog sit eget liv.

Anmeldelsen indløb til Nordsjællands Politi klokken 22.04. Kort efter ankom betjente til en adresse på Statenevej, hvor parret havde boet i en årrække med deres to børn.

Politiet har siden været massivt til stede og har gennemført kriminaltekniske undersøgelser på stedet. Foreløbigt oplyser efterforskerne, at intet tyder på, at andre personer har været involveret.

Parret har ifølge oplysninger fra SE og HØR levet et udadtil stabilt liv i Allerød, hvor kvinden arbejdede som overlæge med mange års erfaring, mens manden havde en lederstilling i det offentlige.

Men du er nye oplysninger om parrets to børn dukket op.

Ekstra Bladet skriver, at børnene – en pige og en dreng – opholdt sig i hjemmet under hændelsen. De er nu overdraget til sociale myndigheder og familiemedlemmer.

Politiet bekræfter, at manden var tilknyttet Hjemmeværnet. Derfor indgår det nu i efterforskningen, om våbnet, der blev anvendt, stammer herfra. Flere billeder fra kvindens Facebook viser manden iført militært udstyr – blandt andet poserende med et skydevåben.

Politiet har endnu ikke oplyst noget om et muligt motiv. Sagen efterforskes fortsat som drab og selvmord.

Ads by MGDK