Mand lagt i kunstig koma efter drukneulykke: Nu er der nyt

Nicolai H

1 uge siden

|

29/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet kommer nu med opdatering på den rystende sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en storstilet redningsaktion ved fjorden i Aalborg onsdag, morgen kommer Nordjyllands Politi nu med opdatering.

Identiteten på den mand, som blev reddet op af vandet, er blevet bekræftet som en 26-årig mand fra Nordjylland.

Det skriver Ekstra Bladet via. en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

Politiet har siden episoden arbejdet intensivt på at identificere manden, hvilket nu har kunne lade sig gøre.

"Vi har i dag underrettet mandens pårørende, og derfor melder vi nu også ud, at vi har identificeret manden, og at vi ikke længere søger vidner eller oplysninger i sagen. Vi vil gerne sige tak for de henvendelser, vi har fået," siger vagtchef René Kortegaard-Jensen i en pressemeddelelse.

Alvorlig tilstand

Selvom identiteten er kendt, er mandens tilstand fortsat alvorlig. Han ligger i kunstigt koma, mens lægerne kæmper for hans liv.

Politiets efterforskning har ikke afdækket tegn på en forbrydelse, og alt tyder på, at manden faldt i fjorden ved et uheld.

Stor offentlig opmærksomhed

Onsdag formiddag blev offentligheden bedt om hjælp til at identificere manden, og efterlysningen førte til flere relevante henvendelser. Borgere blev blandt andet bedt om at overveje, om de havde set noget usædvanligt ved fjorden eller i området.

Det var tidligt onsdag morgen, at manden blev reddet op af fjorden efter en dramatisk indsats.