Mange dansker er blevet opkrævet for mange penge? - Sådan får du dine penge retur

Skrevet af Henrik R

06/01/2020
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Mange danskere er blevet opkrævet for mange penge, men heldigvis er der mulighed for at få sine penge retur. Se herunder hvordan man gør.

Dagens topnyheder

Der er sket en fejl hos rigtig mange bilister, der har krydset storebælt i løbet af den seneste tid. De har nemlig betalt for mange penge for at krydse broen, og fejlen skyldes, at der er installeret en ny motor i betalingsstanderne.

Sund & Bælt oplyser nu, at kunder der har krydset storebæltsbroen kan få deres penge retur, hvis du henvender sig til selskabet.

De bilister der er blevet trukket for mange penge, er typisk de mindre biler, som er kørt gennem bommene, hvor der betales med enten Brobizz eller nummerplade.

Her har betalingsanlægget nemlig flere gange taget fejl af størrelsen på bilen, så flere små biler er blevet opkrævet flere penge, fordi betalingsanlægget troede, at deres bil var større.

“Så er der selvfølgelig nogle børnesygdomme, og en af dem er, at vi nogle gange klassificerer knap så godt, som vi har været vant til,” fortæller Palle Nygaard, der er driftsleder for betalingsanlægget til Fyns Stiftstidende.

Kan være tale om mange penge

Det er ikke kun en enkelt tur over storebælt, hvor danskerne kan være blevet snydt. Hos Sund & Bælt blev de blandt andet kontaktet af Jannie Mann, som kørte over Storebælt fire gange i løbet af december.

Hver eneste gang blev hun trukket for mange penge, og det løb til sidst op i, at hun havde betalt 372 kroner for meget for sin tur.

Der er ikke et præcist tal på, hvor mange ramte der er tale om, men Palle Nygaard fortæller, at det er et par promille ud af 35.000 bilister, der bliver opkrævet for mange penge hver dag.

Hos Sund & Bælt arbejder man på at få rettet ´børnefejlene´, men det forventes først, at de er færdige i løbet af det første kvartal.

Skal du over Storebælt, bør du derfor være opmærksom på, hvor meget du bliver opkrævet, hvis du benytter dig af BroBizz eller nummerplade-betaling.