Rigtig mange danskere gør det, når de eksempelvis har været et smut i Ikea. Det er bare de færreste der tænker på, at det kan være livsfarligt.
Lige nu læser andre
Det er nok de færreste, der forbinder en tur i Ikea med en livsfarlige oplevelse. Det er da heller ikke turen dertil eller turen rundt i butikken, der kan være farlig, men derimod når man er færdig med at handle.
Det er det norske vejhjælpsfirma Naf.no, der fortæller, at det kan være livsfarligt at fylde bilen, når du eksempelvis har været et smut i Ikea.
Deres crash-test viser, at selv ved lave hastigheder kan det have dødelige konsekvenser, hvis man ikke har sikret sin last ordentligt, når man fylder bilen op.
“Når du laster bilen med fladpakkede møbler eller byggevarer, er det livsvigtigt, at du sikre lasten ordentligt. En helt ny crashtest viser, at konsekvenserne kan blive fatale, selv ved lave hastigheder,” lyder det fra Nils Sødal fra NAF.
Ifølge den norske hjemmeside så vil man i tilfælde af en ulykke med blot 45 km/t, hvor man har pakket sin bil med 145 kilo, få en belastning på intet mindre end syv ton.
Svarer til at falde otte meter
Derfor kan det også slå en person ihjel, hvis en pakke eller lignende fra bagsædet flyver op og rammer føreren eller passageren. Også selvom hastigheden er meget lav.
Nils Sødal fortæller, at det stort set vil svare til, at du falder ned fra otte meters højde.
“En genstand, som rammer en passager med bare 45 kilometer i timen, kan give livstruende skader, og sammenstødet kan sammenlignes med et frit fald fra en højde på næsten otte meter,” fortæller han.
Opfordringen lyder derfor, at man sikrer sin last ordentligt, og sørger for, at der ikke ligger løse ting frem, som kan flyve op og ramme personerne foran i bilen.