Forside Indland Mange penge at spare: Her skruer de prisen på Lurpak...

Mange penge at spare: Her skruer de prisen på Lurpak i bund

Mange penge at spare: Her skruer de prisen på Lurpak i bund
Foto: Privat

Det er uden tvivl det bedste tilbud længe.

Lige nu læser andre

Julen ligger nu et godt stykke tilbage, og hverdagen har for længst taget over.

Med højtiden forsvandt også de attraktive smørtilbud, som ellers prægede de danske dagligvarebutikker i december.

I de seneste uger har supermarkederne været tilbageholdende med at sætte smør på tilbud, hvilket har gjort det vanskeligere for forbrugerne at finde gode priser på det populære produkt.

Nu ser det dog ud til, at der er godt nyt til smørelskere.

Læs også

Både 365discount og Meny har valgt at genintroducere smørtilbud i deres butikker, hvilket kan give forbrugerne en kærkommen mulighed for at spare på indkøbene.

De to populære supermarkedskæder sælger nemlig Lurpak til 15 kroner i den kommende tid.

Selvom tilbuddene slet ikke er lige så gode, som dem, der blev lanceret i juletiden, er der alligevel tale om en væsentlig besparelse fra standardprisen, som ligger omkring 30 kroner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Tilbudsugen.dk

Der er dog en lille hage ved begge tilbud.

I 365discount er der en begrænsning på seks pakker, mens man i Meny kun må købe fire pakker til tilbudsprisen.

Tilbuddet i 365discount gælder allerede nu, hvorimod man skal vente til i morgen, før Menys træder i kraft.

Advarer mod priskrig

Niels Jensen, der er tidligere direktør for Mærkevareleverandørerne, mener ikke, at supermarkedernes intense priskrig er smart i længden.

Han påpeger, at de faste kampagner kan ende med at betyde, at kunderne planlægger deres indkøb efter dem.

“Det er ikke sundt, at vi er nået til et punkt, hvor tilskuddene er så store, som de er, og man får så store prisgab mellem kampagne- og hyldepris. Det er meget ekstremt i Danmark,” fortæller han til Retailnews.dk ifølge B.T.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: