Master Fatman er død

Skrevet af Henrik R

26/03/2019
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen / Ritzau Scanpix
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen / Ritzau Scanpix
Den folkekære dj og radiovært, Master Fatman, er død natten til tirsdag i en alder af 52 år.

Dagens topnyheder

Det borgerlige navn, Morten Lindberg, er det de færreste, der kender ham som, men når man siger master Fatman, så ved stort set alle danskere, hvem der er tale om. Den folkekære dj vil dog i fremtiden blive omtalt i datid, for det er netop blevet bekræftet, at Morten Lindberg er afgået ved døden.

Master Fatman var vært på radioprogrammet ’Croque Monsieur’ hos Radio24syv, og kanelens administrerende direktør, Jørgen Ramskov har bekræftet dødsfaldet til Ekstra Bladet.

”Jeg kan på vegne af familien bekræfte, at Morten er død. Familien har ikke yderligere kommentarer,” fortæller han til Ekstra Bladet.

Jørgen Ramskov kender ikke dødsårsagen, men han fortæller, at det skete i løbet af natten til tirsdag.

Kendte hylder ham på sociale medier

Vi skal tilbage til 1986, for at finde tidspunktet, hvor Master Fatman i den grad tordnede frem, hvor han hans karismatiske bakkenbarter blev en del af hans personlighed.

Foruden sin rolle som dj og radiovært, prøvede Morten Lindberg også kræfter med rollen som tv-vært, ligesom han også var filminstruktør og deltager i adskillige tv-programmer. Han har altid været fortaler for miljøet, og derfor stiftede han i 1993 Det Kosmiske Parti, som han stillede op til kommunalvalget i Københavns Kommune.

Han var elsket af mange mennesker, og på de sociale medier begrædes hans død også af venner og bekendte. Folketingsmedlem Uffe Elbæk kalder dj’ens død for et kæmpe tab.

Morten Lindbergs kollega Mads Brügger har også begrædt tabet på twitter. Han kalder ham en af de sjoveste og klogeste mennesker, han nogensinde har mødt.

Morten Lindberg efterlader sig sin hustru Herminia, samt hans fem børn. Fire af disse har han med Herminia, mens Wilhelm på 19 er fra et tidligere forhold.