Ikke igen: Ung pige død efter, at hun tabte sin telefon i badekarret

Skrevet af Henrik R

21/03/2019
På blot et års tid er hele tre piger afgået ved døden, fordi de har tabt deres smartphone i badekaret. Denne gang er det gået ud over en blot 14-årig pige, der hørte musik, mens hun var i bad.

Dagens topnyheder

Det er ikke mange måneder siden, at vi kunne skrive om den 15-årige russiske pige Irina Rybnikova, der døde med det samme, efter at hun havde hendes telefon med i bad. Telefonen var i færd med at oplade, og da hun fik dermed strøm, da hun tabte den i badekarret.

Nu er der opstået endnu en frygtelig situation, da den blot 14-årige Yulia Vysotskaya har lidt samme skæbne. Hun havde sin telefon med i bad, og telefonen var sat til en forlængerledning, der var sat til stikkontakten. Telefonen gled ud af hendes hænder, og det gav hende et stort elektrisk stød.

Ifølge rapporten var det dog ikke det elektriske stød, der tog livet af den blot 14-årige pige. Det viste sig, at hun druknede, da hendes krop var delvist lammet efter stødet, og hun kunne dermed ikke komme op til overfladen af badekarret.

Da pigens forældre fandt hende, ringede de straks efter en ambulance, men det var desværre for sent. Redderne erklærede hende død på stedet.

Tredje gang inden for et år

Det er tredje gang inden for blot et års tid, at en pige må lade livet efter at have haft sin telefon med i bad. Der var den 15-årige Irina Rybnikova, der var udsat for en lignende tragedie for få måneder siden, mens den 12-årige Kseniya P blev dræbt, efter at hun tabte sin telefon i badekarret, som hun ellers brugte til at høre musik på.

I 2017 mistede en 14-årige pige fra New Mexico sit liv i en lignende ulykke, fordi hun havde sin opladende mobil med i badet.

”Det er at lege russisk roulette, hvis man ligger med sin mobil i badekarret, mens den er koblet til en oplader,” lød det fra den elektriske ingeniør, Andrey Stanovsky.

Det er ikke farligt at have sin telefon med i badet, hvis den ikke er koblet til en elektrisk kilde. Umiddelbart burde en ganske normal oplader heller ikke volde nogle problemer, selvom det stadig kan være farligt.

Problemet opstår, når man vælger at benytte sig af en forlængerledning til at lade sin telefon op med. Det vil nemlig sende nok strøm ud i vandet til, at det er dødeligt. Derfor bør du altid huske på, at du ikke skal have nogle elektriske apparater tilsluttet i nærheden af dig, hvis du har planer om at tage en tur i karbad.