Medarbejdere kaldes 'idioter' af dansk firma, der sælger kurser i ledelse

Skrevet af Emil Ryttergaard

11/11/2016
Foto: arkivfoto
Foto: arkivfoto
Probana, der sælger ledelseskurser til mange kommuner behandler sine egne medarbejdere som skidt.

Mest læste i dag

- Vi gider ærligt talt ikke se på idioter herinde, som bare dalrer den af. Blot så I er orienteret, så bortviser vi de af jer, som ikke har fattet dette nu!

Sådan lyder det i en mail til medarbejderne i firmaet Probana, efter TV2 programmet Operation X i går aftes kunne afsløre, hvordan firmaet behandler sine egne ansatte, skriver TV2 Lorry

Hårde ord fra chefen påvirkede medarbejdere 
Firmaet promoverer sig ellers på at sælge kurser i godt arbejdsmiljø, og skriver på sin hjemmeside, hvor vigtig lederens humør er, da det kan smitte af på medarbejderne.

Men ifølge Operation X har firmaet problemer med tonen overfor sine egne medarbejdere, hvor tidligere piccoline Augusta Holton led under de dårlige vilkår:

- Jeg var enormt bange for min chef, og jeg følte aldrig rigtigt, at jeg kunne slappe af, siger hun. 

I en anden mail til medarbejderne bliver madvaner også adresseret på en meget kontant og hård facon: 

- Jeg er flintrende ligeglad med, hvem jeg støder på næste gang - hvis vedkommende står med sin "skyr anretning", bananer eller Nutella madder, så ryger vedkommende ud!, stod der i mailen til medarbejderne.

Probanas ledelse afviser kritikken, og har nægtet interview med Operation X på grund af 'de meget fjendtlige spørgsmål,' som firmaet skriver på sin hjemmeside.