Forside Indland Medie om drabsdømt flugtfange: Er muligvis på vej til…

Medie om drabsdømt flugtfange: Er muligvis på vej til…

Medie om drabsdømt flugtfange: Er muligvis på vej til…

Philip Denié Dahl Petersen er fortsat på fri fod, efter at have flygtet fra Vestre Fængsel for ni dage siden. Nu melder medie nyt ud.

Lige nu læser andre

Ni dage efter flugten fra Vestre Fængsel er den forvaringsdømte Philip Denié Dahl Petersen fortsat på fri fod. Nu peger oplysninger fra svensk presse på, at den 37-årige muligvis kan være på vej mod Sverige.

TV4 Nyheter skriver, at svensk politi er blevet orienteret om en mulig bevægelse mod nabolandet og har skærpet beredskabet.

Øget overvågning ved grænsen

Ifølge det svenske medie er overvågningen ved grænseovergangene blevet intensiveret. Oplysningerne skal stamme fra kilder med indsigt i sagen.

TV4 Nyheter oplyser desuden, at svenske myndigheder angiveligt har modtaget information fra dansk politi om, at den undvegne mand kan have forsøgt at skaffe sig falske identitetspapirer og eventuelt rejser under andet navn med henblik på at forlade Skandinavien.

Svensk politi bekræfter over for mediet, at man er bekendt med sagen, men ønsker ikke at kommentere de konkrete oplysninger.

Læs også

“Vi kan bekræfte, at personen er eftersøgt internationalt, men kan ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt,” siger Irene Sokolow fra det svenske politis nationale mediecenter.

Dansk politi ønsker heller ikke at udtale sig om de svenske oplysninger.

Flugten fra Vestre Fængsel

Philip Denié Dahl Petersen flygtede natten til onsdag den 4. februar fra Vestre Fængsel i København. Anmeldelsen om flugten indløb klokken 00.05.

Han afsoner en forvaringsdom for drabet på en 31-årig mand i Sydhavnen i 2022. Forvaring anvendes i sager, hvor en person vurderes at udgøre en vedvarende fare, og hvor der anses for at være risiko for gentagen alvorlig kriminalitet.

Myndighederne opfordrer borgere til ikke at tage kontakt eller forsøge at tilbageholde den eftersøgte mand. Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114, mens 112 skal kontaktes, hvis han observeres.

Læs også

Ads by MGDK