Forside Indland Melder ud: Her sænkes farten med ti kilometer

Melder ud: Her sænkes farten med ti kilometer

Melder ud: Her sænkes farten med ti kilometer
Foto: Shutterstock.com

Hele 15 steder vil Aarhus Kommune over de næste tre år sænke den tilladte farthastighed med ti kilometer i timen.

Lige nu læser andre

Kan lavere fartgrænser højne trafiksikkerheden og sænke støjniveauet? Det svar har landets næststørste kommune, Aarhus Kommune valgt at søge svar på.

Derfor vil man i Aarhus Kommune i de kommende tre år sænke hastighedsgrænsen med ti kilometer i timen på 15 strækninger fordelt over det meste af kommunen.

Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, glæder sig over muligheden for at teste, hvad en lavere fartgrænse betyder for en by som Aarhus.

– Der er mange steder i kommunen, hvor 50 kilometer i timen inden for bygrænsen er for hurtigt for især de bløde trafikanter, som flere steder deler vejen med bilisterne. Jeg er glad for, at vi som forsøgskommune nu kan prøve ting af og blive klogere på, hvilken forskel det faktisk gør for støjen, trafiksikkerheden og byen som helhed, når hastigheden bliver lavere, siger Nicolaj Bang i en pressemeddelelse ifølge TV 2.

Aarhus Kommune er én ud af 16 kommuner i Danmark, som er en del af Vejdirektoratets treårige forsøgsordning med lavere fartgrænser i byen.

Forsøget skal give erfaringer med henblik på at forbedre den generelle trafiksikkerhed i Danmark, og så skal det vise, hvad der sker med bymiljøerne de steder, hvor farten kommer ned.

Du kan se hvor hastigheden sættes ned her.

Læs også

Ads by MGDK