Melder ud om ny Vild med Dans-vært

Skrevet af Henrik R

30/06/2022
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den nye vært er fortsat ikke fundet, men Sarah Grünewald kommer alligevel med en afsløring.

Dagens topnyheder

Der resterer stadigvæk et par måneder til Vild med Dans starter op igen, og TV2 har fortsat ikke fundet ud af, hvem der skal overtage den ene værtsrolle fra Christiane Schaumburg-Müller, der valgte at stoppe efter den seneste sæson.

Dog kan TV2 og den anden vært, Sarah Grünewald afsløre, at der har været en hel del forskellige til casting, og meget tyder på, at værtsparret kommer til at bestå af en kvinde og en mand til den kommende sæson.

"Jeg er ret sikker på, det bliver en mand - det kan jeg godt fortælle," fortæller Sarah Grünewald ifølge Ekstra Bladet.

Hun fortæller dog også, at hun endnu ikke ved, hvem der kommer til at overtage rollen fra Christiane Schaumburg-Müller, men til gengæld har der i løbet af den seneste tid været rigtig mange til casting på programmet.

Castings som Sarah Grünewald selv har deltaget i, så de kunne teste kemien mellem værterne.

Der er endnu ikke kommet en premieredato på den kommende sæson af Vild med Dans, men de foregående sæsoner er det første program blevet sendt i september, så TV2 har fortsat to måneder til at finde den perfekte vært.