Mens den gennemsnitlige dansker kæmper med stigende inflation: Kongehuset får højere løn

Mathias Nielsen

162 uger siden

|

05/04/2022
Indland
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I Kongehuset går det godt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere kæmper i øjeblikket med højere varmeregning, ekstra udgifter til mad, benzin og andre nødvendigheder.

Der er varmehjælp på vej, som forventeligt vil blive udbetalt i august eller september måned.

Men selvom det er hårde tider for de fleste danskere, så har en meget lille og bestemt gruppe rent faktisk oplevet fremgang i økonomien. Det danske kongehus har nemlig leveret et overskud på 1,5 millioner kroner i 2021, skriver B.T.

Men festen stopper ikke her, for alle har nemlig også fået en højere apanage - altså løn.

I 2021 modtog dronning Margrethe alene 87.211.00 kroner i statsydelse, hvilket er 1.269.000 kroner mere end 2020 og svarer til en månedlig apanage på knap 7.268.000 kroner.

Det er dog også Dronningen, der via apanagen står for at betale ikke mindst personaleomkostningerne til hoffets knap 130 ansatte, afholdelsen af royale arrangementer og den indvendige vedligeholdelse af de kongelige slotte, som der findes i hele landet.

Også kronprinsparret har fået forhøjet deres økonomi i 2021.

Nærmere bestemt med lidt over 300.000 kroner i forhold til året forinden. De fik nemlig udbetalt næsten 21,5 millioner kroner i 2021, mens det i 2020 var cirka 21,2 millioner kroner.

Kronprinsparret har dog også udgifter til personale og generel hofdrift.

Deres fælles rammebeløb, som altså er penge afsat direkte til deres privatforbrug såsom tøj og boligindretning, lyder dog stadig på 4.293.000 kroner om året, som dækker parret og dets fire børn.

Prins Joachims apanage fremgår også af den nye årsrapport for 2021.

Prins Joachim er for øjeblikket bosat i Paris, hvor han tjener som dansk forsvarsattaché.

I rapporten ses det, at prinsen sidste år modtog lige knap 3.794.000 kroner i støtte fra staten.

Dermed er han altså gået 55.000 kroner op i apanage i forhold til året før.

Prins Joachims månedsløn for sidste år var altså på lidt over 316.000 kroner. De kongelige er desuden fritaget for at betale indkomstskat.

 

Ads by MGDK