Mette Frederiksen efter besøg: "Jeg er fuld af taknemmelighed"

Skrevet af Mathias Nielsen

28/03/2022
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Statsministeren er fuld af taknemmelighed over danskernes gæstfrihed.

Dagens topnyheder

Danskerne har næsten stået i kø for at byde ukrainere velkomne i Danmark.

Mange har doneret penge og/eller tøj og tæpper til nødhjælpen, nogle har endda selv hentet folk ved den polske grænse.

Og der er da også kommet en del ukrainere til Danmark på den første måned.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet lyder antallet af ukrainske flygtninge i Danmark netop nu på 24.000.

Selvom det formentlig er rart at være i sikkerhed, har den seneste forvirring og markante livsforandring for alle ukrainere sat sine spor.

Mange mænd har i hjemlandet sagt farvel til deres kære for at kæmpe kampen for deres fædreland.

Men hvordan har dem, som er kommet hertil det egentlig?

Det har statsminister Mette Frederiksen (S) forsøgt at finde ud af ved at besøge nogle af de nye familier.

“Søndag eftermiddag i Aalborg. Har besøgt ukrainske familier, der er kommet til Danmark. På flugt fra krig. Med håb om sikkerhed og tryghed,” skriver Mette Frederiksen på Instagram og fortsætter:

“Lige nu deler de desværre skæbne med millioner af ukrainere. Og vi står i Europa og i Danmark overfor en stor opgave. Det kommer til at kræve noget af os alle. Jeg er fuld af taknemmelighed over den store gæstfrihed, de møder herhjemme. Den får vi brug for.”

Foto: Instagram