Mikkel Petersen
Vi har netop stillet uret tilbage, og det kan have større betydning for dit helbred, end du tror.
Natten til søndag blev urene stillet en time tilbage, og dermed fik danskerne mulighed for at sove en time længere.
For mange er det en kærkommen ekstra time under dynen, men skiftet til vintertid kan faktisk påvirke kroppen mere, end man umiddelbart skulle tro.
Ifølge søvneksperter kan selv små ændringer i vores døgnrytme have betydning for både søvnkvaliteten og helbredet.
Særligt én del af kroppen har fået forskernes opmærksomhed.
Kan påvirke hjertet
Søvnforskeren Matthew Walker har tidligere peget på undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem urskift og risikoen for hjerteanfald.
Ifølge Walker har nogle undersøgelser vist en gennemsnitlig stigning på 24 procent i antallet af hjerteanfald, når urene stilles frem om foråret.
Når urene derimod stilles tilbage om efteråret, har nogle undersøgelser vist et fald på 21 procent.
Tallene varierer dog betydeligt mellem undersøgelserne.
Det skriver LADbible.
Søvneksperten og neuroforskeren Chelsie Rohrscheib fremhæver eksempelvis, at større befolkningsundersøgelser har fundet en stigning på omkring fire til fem procent i antallet af hjerteanfald efter overgangen til sommertid.
Det betyder ikke, at selve urskiftet nødvendigvis er årsagen til alle tilfældene.
Derfor reagerer kroppen
Ifølge Chelsie Rohrscheib kan pludselige ændringer i døgnrytmen forringe både søvnens længde og kvalitet.
Det kan aktivere kroppens sympatiske nervesystem, som blandt andet er involveret i kroppens stressreaktion.
Dermed kan både puls, blodtryk og niveauet af stresshormonet kortisol stige.
Særligt personer med eksisterende hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk eller hjerterytmeforstyrrelser kan være sårbare over for søvnforstyrrelser.
Det er dog vigtigt at understrege, at den absolutte risiko for den enkelte generelt er lav.
Sådan passer du bedre på din søvn
Ifølge den registrerede diætist Ilana Schachter kan længerevarende søvnmangel også påvirke kroppens stofskifte og appetitregulering.
Dårlig søvn kan blandt andet øge lysten til energirige fødevarer og gøre det vanskeligere at regulere appetitten.
Eksperterne anbefaler derfor, at voksne som udgangspunkt får mellem syv og ni timers søvn hver nat.
Derudover kan faste sengetider, dagslys om morgenen og regelmæssig fysisk aktivitet være med til at understøtte kroppens naturlige døgnrytme.
Selvom overgangen til vintertid giver mulighed for en ekstra times søvn, er det altså ikke kun antallet af timer, der betyder noget.
Det afgørende er også, at kroppen får en stabil og god søvnrytme gennem hele året.
