Mette Frederiksen har godt nyt til danskerne

Skrevet af Henrik R

06/04/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Danmarks statsminister Mette Frederiksen blev i går interviewet på DR1, og her havde hun igen opløftende nyt til danskerne.

Mest læste i dag

Det er nu en uge siden, at Mette Frederiksen for første gang kunne fortælle godt nyt, da hun afholdt pressemøde foran hele nationen.

På pressemødet kunne hun fortælle, at det kunne ses i tallene, at det havde hjulpet med de mange tiltag, som regeringen er kommet med i løbet af de seneste par uger. Derudover kunne hun også fortælle, at hvis det fortsætter i denne retning, og hvis danskerne fortsat bidrager med at tage afstand til hinanden, så kan Danmark åbne op efter påske.

Det ville blive en gradvis åbning, og det vides endnu ikke, hvilke ting der kommer til at åbne først, og hvad der bliver åbnet til sidst.

I går fik Danmarks Radio så besøg af statsministeren til et interview på 21 Søndag på DR1, og her havde hun gode nyheder med sig.

Status er nemlig fortsat det samme, som for en uge siden, og dermed er det realistisk, at Danmark kommer til at åbne gradvist op efter påske.

“Det er absolut sandsynligt, at vi kigger ind i en gradvis, kontrolleret, stille og rolig genåbning af Danmark,” lød ordene fra Mette Frederiksen til DR1.

Det bliver ikke det samme

Når Danmark kommer til at åbne op igen, vil det dog langt fra blive det samme, som det var før.

Statsministeren lægger ikke skjul på, at selvom Danmark begynder at åbne op, så betyder det ikke, at man skal klumpe sig sammen i den offentlige transport eller stå og kramme, når der bliver holdt fest.

“Jeg kommer ikke til at sætte dato på endnu. Men vi kommer heller ikke til at kunne klumpe os sammen i tog, busser og metroer, som vi har været vant til. Eller stå rigtig mange mennesker meget tæt og holde en god fest sammen,” lyder det fra statsministeren.

Rygterne svirrer i øjeblikket på, at Mette Frederiksen i dag eller i morgen vil indkalde til et nyt pressemøde, hvor hun vil informere danskerne om, hvordan den gradvise åbning kommer til at foregå.