Forside Indland Mette Frederiksen: “Hvis jeg skal sige det direkte, så skal...

Mette Frederiksen: “Hvis jeg skal sige det direkte, så skal vi have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, som vi ikke har haft fantasi til at forestille os”

Mette Frederiksen: “Hvis jeg skal sige det direkte, så skal vi have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, som vi ikke har haft fantasi til at forestille os”
Foto: Shutterstock

Den danske statsminister har en noget dyster analyse omkring den nærmeste fremtid her i Europa.

Lige nu læser andre

Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er lige nu noget mere anspændt end hvad der har været tilfældet i rigtig mange år. Rusland er i krig med Ukraine, og for så vidt også indirekte med resten af Europa.

Gaslækagerne på Nord Stream 1 og 2 har sendt store rystelser gennem det politiske landskab, og skal man tro statsminister Mette Frederiksen (S), så skal europæerne indstille sig på, at der kan komme til at ske ting, som vi før troede, var noget nær utænkelige.

Det fortæller statsministeren til DR lørdag efter at havde mødtes med NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, og EU’s rådsformand, Charles Michel, i Bruxelles.

– Hvis I for en uge siden havde sagt til jer selv, at der ville komme eksplosioner på Nord Stream 1 og 2, så havde I nok tænkt: ’Ah, mon dog’. Men det er nu den virkelighed, vi befinder os i, siger statsministeren og tilføjer:

– Hvis jeg skal sige det direkte, så skal vi have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, som vi ikke har haft fantasi til at forestille os. For eksempel et angreb på en gaslinje lige uden for dansk territorium, men også en risiko for hybride eller cyberangreb, siger hun.

Man er i Europa enige om, at der er et øget behov for at rette opmærksomheden mod kritisk infrastruktur som gasrørledninger, telekommunikation og andre former for teknologi, lyder det fra Mette Frederiksen.

Læs også

Ads by MGDK