Mette Frederiksen jubler over god nyhed

Skrevet af Henrik R

22/12/2021
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Statsministeren jubler over de seneste gode nyheder.

Dagens topnyheder

Igen er der blevet sat ny rekord for smittetallene i Danmark. Ifølge tallene fra Statens Serum Institut er hele 13.558 blevet testet positiv for coronavirus tirsdag.

Derudover beretter sundhedsminister Magnus Heunicke om, at kontakttallet er beregnet til 1,2. Det vidner om, at epidemien er i vækst, og der sandsynligvis fortsat vil ske en stigning i smittetallene i den kommende tid.

Heldigvis er det ikke kun smittetallene, der stiger kraftigt for tiden. Det er nemlig også gældende for beskæftigelsen, der brager opad, og slår rekord for sjette gang i år.

I oktober er der nemlig kommet endnu flere personer i job. Det viser nye tal, der er blevet offentliggjort af Danmarks Statistik. De oplyser, at det samlede antal af lønmodtagere steg til 2.895.000 personer i oktober, hvilket er nok til at sætte rekord igen.

Det er noget, som statsminister Mette Frederiksen finder stor glæde i, hvilket hun giver udtryk for i et kort opslag på sin profil på Facebook. Her har hun delt en kort tekst samt et skærmbillede af en artikel.

"Højeste vækst i 15 år. Og aldrig har flere været i arbejde," skriver Mette Frederiksen i sit opslag på det sociale medie.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik, er det niende måned i træk, at der registreres en stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen. Derudover oplyser de om, at det samlede antal af lønmodtagere er steget med i alt 135.000 personer siden januar i år.

Det er især i branchen hoteller og restauranter, at der har været en stigning i beskæftigelsen. Siden april i år, hvor branchen var hårdt ramt af corona, er beskæftigelsen nemlig steget med 39.000 personer. 

Det er svarende til en stigning på 45,5 procent siden april i år. I oktober var registreret 124.000 lønmodtagere i branchen, hvilket er 3.400 flere end før den første nedlukning, der fandt sted i februar sidste år.