Mette Frederiksen taler til befolkningen på fredag

Skrevet af Henrik R

28/04/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er blevet bekræftet, at Mette Frederiksen vil tale til befolkningen under et særligt arrangement på fredag.

Dagens topnyheder

Det har længe været en tradition for, at landets statsminister afholder 1. maj tale i Fælledparken. Mette Frederiksen meldte dog forholdsvis tidligt ud, at hun ikke ville tale fra Fælledparken den 1. maj i år, men statsministeren kommer alligevel til at tale til befolkningen.

Det sker i forbindelse med at Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder et digitalt 1. maj-arrangement.

”Jeg er utrolig glad for, at statsministeren vil deltage i vores virtuelle 1. maj. For selv om vi allesammen i år ikke kan mødes fysisk, som vi plejer, er der i høj grad fortsat brug for at diskutere og tilkendegive holdninger om, hvordan vi mener, samfundet skal udvikle sig i fremtiden. Og jeg vil glæde mig til at høre Mette Frederiksens hilsen til os alle,” lyder det fra Lizette Riisgaard, der er formand for FH.

Masser af underholdning

Arrangementet der begynder fredag klokken 10.00 bliver med masser af underholdning og indslag. Blandt andet kommer der musik fra Pernille Rosendahl, Allan Olsen, Magtens Korridor, Peter Sommer m.fl.

Flere indslag i løbet af dagen vil være optaget på forhånd, og det gælder blandt andet statsministerens hilsen.

Herunder kan du se det fulde 1. maj program

  • Indledning, Lizette Risgaard, formand for FH

  • Hilsen, lokale formænd

  • Livemusik, Pernille Rosendahl, ”Når jeg ser et rødt flag smælde”

  • Historisk indslag om 1. maj, samlingschef Margit Bæk Vilstrup, Arbejdermuseet

  • Direkte tale, Lizette Risgaard

  • Hilsner, medlemmer

  • Livemusik, Peter Sommer, ”Tigger” 

  • Hilsen, Pernille Skipper, Enhedslisten

  • Hilsener, medlemmer

  • Livemusik, Katinka/Simon Ask, ”Pulverkaffe” 

  • Hilsner, Fagbevægelsens Ungdom 

  • Livemusik, Magtens Korridorer, ”Ensom stjerne”

  • Hilsen, statsminister Mette Frederiksen 

  • Hilsner, medlemmer

  • Livemusik, Allan Olsen, ”Min far kørte post for staten”

  • Hilsen, Pia Olsen Dyhr, SF

  • Live tale, Reila Frost, fælles TR, sygeplejerskerne i Assens Kommune

  • Musik, Clemens Knejterne, “En yndig og frydefuld sommertid”

  • Hilsen, Sharan Burrow, general secretary, ITUC

  • Livemusik, Carsten Bo, “Shangri la”

  • Hilsner, medlemmer 

  • Afrunding, Lizette Risgaard

  • Livemusik, Bjørn Fjæstad, ”Danmark for Folket”.

Statsministerens tale til danskerne kommer højst sandsynligt ikke til at have noget med corona at gøre, selvom mange danskere sidder og venter spændt på, at der kommer nyt. Mette Frederiksen udtalte dog i sidste uge, at der først vil komme mere nyt omkring næste genåbningsfase kort inden den 10. maj.