Millionerne ruller ind: Så meget tjener kommunerne på p-afgifter

De kommunale p-vagter havde et travlt 2024. Antallet af p-afgifter, der blev udskrevet sidste år, var nemlig rekordhøjt.

I alt 627.825 gange satte en kommunal p-vagt en ’hilsen’ under vinduesviskerne. Det er knap 60.000 flere p-afgifter end i 2023, viser FDMs årlige undersøgelse af kommunernes p-indtægter.

De mange p-afgifter betyder dog ikke, at bilisterne nødvendigvis er blevet mindre lovlydige, mener FDM.

”De rekordmange p-afgifter er et konkret udtryk for, at der mangler p-pladser, og at der er kamp om mulighederne for at parkere. Flere bliver ramt af udfordringen med manglende pladser, så nogle bilister i pressede situationer træffer et valg om at parkere ulovligt,” siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.  

I det hele taget fortsætter kommunernes parkeringsindtægter med at sætte rekord.

I 2024 havde kommunerne således en samlet bruttoindtægt fra parkering på 1.217.573.847 kroner. Dermed er kommunernes p-indtægter på 10 år steget med 52 procent.

Af de godt 1,2 milliarder kroner kommer de 900 millioner kroner fra betalingsparkering, mens de 317 millioner kommer fra p-afgifter.

Det er især Aarhus, Frederiksberg og ikke mindst København, som har haft store stigninger i indtægterne på betalingsparkering. Samlet blev seks ud af 10 parkeringskroner betalt af bilister i København.

”Vi anerkender, at der i nogle kommuner kan være behov for at regulere trafikken med betalingsparkering, men det skal ske for at regulere trafikadfærden og må ikke være for at sikre kommunerne et provenu,” siger Dennis Lange og fortsætter:

“Men når man ser på alle de kommuner, der har indtægter på parkering, kan man få den mistanke, at det ikke kun er for at regulere trængslen på p-pladserne, men også for at få en belejlig indtægt, der bruges på noget, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre.”

FDM så derfor gerne, at flere kommuner i højere grad får modregnet deres indtægter fra betalingsparkering i bloktilskuddet fra staten.

I dag modregnes kun København og Frederiksberg. Det vil gøre det mindre motiverende for kommuner at indføre betalingsparkering af økonomiske grunde.

”Når kun to kommuner i dag får modregnet deres indtægter fra betalingsparkering, bør den nuværende grænse justeres. Det er for let for kommunerne at bruge betalingsparkering som indtægtskilde, og i de senere år har vi set flere eksempler på, at det økonomiske netop har været den reelle begrundelse ude i kommunerne. Pengene fra betalingsparkering bør derfor i højere grad gå i en statslig pulje, hvorfra kommunerne kan søge midler til at forbedre parkeringsforholdene for bilisterne,” siger Dennis Lange.

Af landets 98 kommuner har 56 parkeringskontrol, mens 26 har betalingsparkering.