Modtager du denne email: Så slet den med det samme

Skrevet af Henrik R

30/12/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er svindelmails i opløb igen, og denne gang er det Nets, som bliver misbrugt. Modtager du mailen, som du kan se længere nede, så bør du slette den omgående.

Dagens topnyheder

Svindlere forsøger hver evig eneste dag at franarre ærlige folk deres hårdt optjente penge. Det sker blandt andet ved, at de sender e-mails ud, og det er nu sket igen.

Denne gang er det ingen ringere end Nets, som svindlerne udgiver sig for at være, og for at gøre en lang historie kort, så skal du bare slette mailen med det samme.

Du får nemlig intet godt ud af at åbne mailen, hvor de fortæller dig, at dit kort er blevet suspenderet.

Mailen fra svindlerne der udgiver sig for at være Nets, lyder således:

“Vi afgør, at nogen kan bruge din kort uden din tilladelse. Til din beskyttelse, har vi suspenderet din konto. For at løfte denne ophænget Klik her og følg proceduren for at angive at opdatere din kort,” lyder det i mailen.

Derefter får man besked om, at man skal løse problemet inden for 48 timer, ellers vil de indstille ens kort på ubestemt tid.

Den ovenstående mail fra ‘Nets’ er svindel, og hvis du klikker på det link, som svindlerne har sendt til dig, så er der sandsynlighed for, at de kan få adgang til din bankkonto og rippe den for penge.

Sådan kan du se, at det er en falsk mail

Du har højst sandsynligt modtaget svindel-mails før, fra folk der prøver at svindle penge eller informationer ud af dig.

Det er dog ikke altid let at se, om en mail faktisk er ægte eller falsk. Svindlerne er nemlig blevet rigtig gode til at lade som om, at de faktisk kommer fra den virksomhed, hvor mailen er blevet afsendt.

Det er dog ikke tilfældet i denne mail, hvor det dårlige sprog hurtigt bør få alarmklokkerne til at ringe.

Sproget er noget af det første, som du bør kigge på, når du skal vurdere om en mail er troværdig.

En stor virksomhed som Nets ville nemlig sikre sig, at deres e-mails er sendt ud med korrekt sprogbrug. Allerede indledningen med “Vi afgør, at nogen kan bruge dit kort,” lyder fuldstændig forkert, og allerede her bør du vurdere, at mailen er forkert.

Derudover bør du holde øje med, hvem afsenderen er. Det kan godt være, at der står Nets, men hvilken mailadresse har de sendt mailen fra?

Er mailen sendt personligt til dig med navn? 

Sidst men ikke mindst, så bør du være opmærksom på, at din bank eller Nets aldrig vil sende en e-mail med ovenstående informationer. De vil kontakte dig via telefon eller sende en besked i din e-boks.