Nikolaj Jacobsen bryder tavsheden efter nederlag: "Man ved jo aldrig"

Skrevet af Emil Martesen

13 uger siden

|

21/02/2024
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jacobsen bryder tavsheden efter finalenederlaget til Frankrig for godt tre uger siden.

Dagens topnyheder

Det er efterhånden godt tre uger siden, at Nikolaj Jacobsens tropper måtte se sig slået af Frankrig i en hæsblæsende EM-finale.

Det er ikke gået nogens næse forbi, at de danske storfavoritter endte med at tabe finalen efter forlænget spilletid, hvilket på daværende tidspunkt var et kæmpe mavepuster for både spillerne og landstræneren, Nikolaj Jacobsen.

Og den mavepuster hænger tilsyneladende ved.

Det skriver B.T.

Den danske landstræner arbejder stadig med at bearbejde nederlaget, og de konsekvenser det har medført. Søvnløse nætter og mange tanker har indtil nu præget hans dagligdag:

"Det sværeste for mig er at komme ind i en normal døgnrytme igen efter meget lidt søvn i en lang periode. Jeg har tænkt tusind tanker, siden jeg kom hjem. De første 14 dage går med at kæmpe sig tilbage med søvnen og få mere end to til fire timer om natten, så jeg kan se ud af øjnene igen", udtaler han til B.T.

Nikolaj Jacobsen har især tænkt tilbage på de afgørende sekvenser i finalen - især to mislykkede angreb i de sidste minutter, som kunne have sikret sejren:

"Det er ikke, fordi vi har kampen under kontrol,  men i størstedelen af kampen ligger vi en meget, meget lille gunstig position. De to sidste angreb fylder. At vi ikke får eksekveret dem. At vi ikke får afsluttet ordentligt. Man ved jo aldrig, men et mål i ét af de sidste to angreb havde nok sikkert et EM-guld. Det er svært ikke at tænke på", siger landstræneren.

Men man kan ikke lave om på, hvad der er sket, og nu det Nikolaj Jacobsen nu gør er at rette blikket mod OL i Paris til sommer. Han overvejer allerede, hvordan han skal sammensætte holdet.

Forud for de store begivenheder får flere spillere chancen for at vise sig frem, allerede i marts, når Danmark møder Schweiz i en testkamp.