Nøgen mand kastede med sten og skabte stor utryghed i lille dansk by

Foto: Shutterstock

Onsdag fik Østjyllands Politi et bizart opkald.

Som politibetjent skal man være forberedt på lidt af hvert. 

Man ved aldrig, hvad man bliver kaldt ud til, og de danske betjente oplever derfor af og til skøre ting, men det var alligevel en af de mere usædvanlige opgaver, som to betjente fra Østjyllands Politi i onsdags (d. 22. juni) blev kaldt ud til. 

Læs også

Mand gik amok i Rema 1000: Slog og tog kvælertag på ansat

Det kan man læse i politikredsens døgnrapport.

Her er det således beskrevet, hvordan en nøgen mand "skabte utryghed med stenkast."

"Østjyllands Politi fik onsdag kl. 21.45 en anmeldelse om, at en 30-årig mand gik nøgen rundt og kastede med sten i et kvarter i en lille by tæt på Solbjerg," står der således i døgnrapporten, hvor der uddybende står: 

"Den 30-årige talte usammenhængende, råbte og skabte stor utryghed blandt flere beboere."

Med den beskrivelse er det ikke svært at forstå, hvorfor borgere valgte at ringe til politiet, som trods de bizarre omstændigheder sendte en patrulje til stedet. 

Her traf betjentene den 30-årige mand, som heldigvis "havde fået tøj på i mellemtiden."

Ifølge døgnrapporten var mandens humør dog ikke blevet bedre, da han stadig virkede "opfarende," og han blev derfor "anholdt og sigtet for ordensbekendtgørelsen."

Han blev desuden sigtet for besiddelse af "en mindre mængde kokain," som politiet fandt under visitation af manden. 

Om det var forklaringen på mandens bizarre opførelse, melder historien intet om. 

Læs også

Bizart tyveri ved Meny i Hørsholm

 

 

Dagens Gossip