Nu ændres det: Her bliver corona-restriktioner ophævet

Skrevet af Julie Møller

03/12/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Påbuddet bliver ophævet, oplyses det.

Dagens topnyheder

Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet sit påbud om besøgsrestriktioner på flertallet af Aalborg kommunens plejehjem. Gug Plejehjem er dog fortsat pålagt besøgsrestriktioner på grund af et smitteudbrud.

Det skriver Aalborg kommune i en pressemeddelelse.

Ophævelsen af besøgsrestriktioner betyder, at beboere på flertallet af Aalborg kommunes plejehjem atter kan modtage flere besøgende og andre gæster mere frit i egen bolig. Besøgende skal fortsat være påpasselige og følge reglerne om ekstra omhyggelig håndhygiejne og brug af mundbind under besøg

"Vi ved, at det har været rigtig hårdt for både beboere og pårørende, at mulighederne for besøg har været begrænset. Derfor har vi også selv presset på over for Styrelsen for Patientsikkerhed for at få ophævet besøgsrestriktionerne hurtigst muligt. Smitten i Aalborg er fortsat på et niveau, hvor vi stadig skal holde ud og holde fast i de gode vaner med afstand og hygiejne. Vores håndtering af hygiejne og forebyggelse af smitte er nu så effektiv, at vi lige så forsigtigt kan genåbne vores plejehjem for flere besøgende," siger direktør Jan Nielsen fra Ældre- og Handicapforvaltningen.

Aalborg Kommune forventer, at besøgsrestriktionerne på de sociale tilbud i kommunen også snart bliver ophævet. På Gug Plejehjem forventes de midlertidige besøgsrestriktioner ophævet, når Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at alle smittekæder er brudt, oplyses det.

Høje smittetal

Besøgende skal fortsat være påpasselige og følge reglerne om ekstra omhyggelig håndhygiejne og brug af mundbind under besøg for at undgå at smitten spreder sig. 

Gårsdagens smittetal var også i den høje ende med 1.586 nye smittetilfælde i løbet af et døgn i Danmark. Det er især i hovedstadsområdet, at tallene stiger. Ny skærpede restriktioner, som blandt indebærer flere coronatest, rammer kommuner omkring København. Tirsdag præsenterede sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke de nye restriktioner, og kunne i samme ombæring ikke love, at der ikke kommer yderligere tiltag.   "Vi kan ikke udelukke, at der kommer yderligere restriktioner - også før jul," sagde Magnus Heunicke.