Nu bekræfter kongehuset: Dronning Margrethe har sagt ja

Skrevet af Henrik R

10/03/2022
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Kongehuset bekræfter nu, at hendes majestæt, Dronning Margrethe har sagt ja.

Dagens topnyheder

Teatre, scenekunstnere og kulturinstitutioner vil i løbet af 2022 deltage i en landsdækkende fejring af dansk teaters 300-års jubilæum.

Hendes Majestæt Dronningen har i den anledning sagt ja til at være protektor for ”Dansk Teater 300 år”, der året igennem vil bidrage med alt fra forestillinger og udstillinger til seminarer på både store og små scener og andre kultursteder i hele Danmark.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse. 

Præcis 300 år siden

Den 23. september 2022 er det præcis 300 år siden, at danske replikker for første gang blev fremført for et publikum på en scene i Danmark. Det skete i komediehuset Lille Grønnegade ved Kongens Nytorv i København med Molières ”Gnieren”, der netop var blevet oversat til dansk.

To dage senere havde Ludvig Holberg premiere på sit første skuespil ”Den politiske kandestøber”. Disse begivenheder er grundlaget for årets store fejring af dansk teater, der foregår helt frem til Ludvig Holbergs fødselsdag den 3. december 2022.

Dronningen har siden barndommen været stærkt optaget af teatrets og ikke mindst ballettens verden.

Således er Majestæten ofte tilskuer til kunsten på de skrå brædder, og som protektor for Foreningen Dansk Teater 300 år vil Majestæten i løbet af året deltage i en række kulturelle arrangementer.