Nu indkaldes til pressemøde

Skrevet af Julie Møller

06/05/2021
Finansminister Nicolai Wammen inviterer til pressemøde torsdag d. 6. maj kl. 12.30 om regeringens udspil til en sommer- og erhvervspakke. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen inviterer til pressemøde torsdag d. 6. maj kl. 12.30 om regeringens udspil til en sommer- og erhvervspakke. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Pressemødet finder sted i dag klokken 12.30.

Mest læste i dag

Finansminister Nicolai Wammen inviterer til pressemøde torsdag d. 6. maj kl. 12.30 om regeringens udspil til en sommer- og erhvervspakke.

Foruden finansministeren deltager skatteminister Morten Bødskov, erhvervsminister Simon Kollerup og kultur- og kirkeminister Joy Mogensen.

Hjælp til danskerne

Oplevelsesbranchen var særdeles hårdt ramt sidste år. Her gik folketinget ind og hjalp med en sommerhjælpepakke. 

Pakken skulle gøre det billigere og mere attraktivt for danskerne at opleve Danmark, så pengene ville blive inden for landets grænser.

I år ser det ud til, at regeringen vil gentage succesen. Det er TV2, der erfarer, at det er et et udspil til sommerhjælpepakker, der bliver præsenteret på pressemødet i dag. 

Rabatter til danskere

Ifølge TV2 er der ikke lækket mange detaljer om sommerhjælpepakken, men det er kommet frem, at man særligt vil gå efter at hjælpe de brancher, der har været hårdest ramt.

Det vil sige, at der er hjælp til hoteller, restauranter samt de dele af oplevelsesindustrien, der stadig er underlagt restriktioner.

Derudover er der også udsigter til,  at danskerne igen i år kommer til at kunne spare mange penge på transport. Det kan enten være billetter, der er sat ned i pris eller gjort helt gratis.

Genåbningen i dag

Pressemødet falder samme dag, som store dele af Danmark åbner igen. Herunder kan du få et overblik over, hvad der igen slår dørene op, og hvilke restriktioner der bliver fjernet.

  • Alle elever tilbage på fuld tid.

  • Fitnesscentre og indendørs idræt åbner for personer over 18 år med krav om coronapas. 

  • Spillesteder, teatre, biografer og lignende åbner mod fremvisning af coronapas og op til 2.000 tilskuere i sektioner af 500.

  • Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål åbner med krav om coronapas og op til 1.000 deltagere i sektioner af 500 personer.

  • 30-minutters-reglen på cafeer og restauranter sløjfes.

  • Kravet om, at private fester skal slutte senest klokken 23, fjernes. 

  • Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.