Nu kan du få leveret dine McDonalds-burgere derhjemme

Skrevet af Henrik R

20/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
For eftertiden kommer det til at blive meget lettere at få McDonalds-mad, selvom du ikke ønsker at forlade hjemmet. Takeaway-tjenesten Hungry.dk har nemlig indgået et samarbejde med dem.

Mest læste i dag

I Danmark er det primært Just-Eat der har siddet på takeaway-markedet i rigtig mange år, men siden 2013 kom Hungry.dk også på banen, og de har i løbet af de sidste seks år vokset sig op i en habil størrelse, hvor de nu laver samarbejde med flere af de største restauranter.

Et godt billede på virksomhedens størrelse får vi at se i dag, hvor stifter og bestyrelsesformand fra Hungry.dk, Morten Larsen afslører på LinkedIn, at de har lavet en aftale med ingen ringere end McDonalds.

Det får ganske kort fortalt den betydning, at kunder hos Hungry.dk i fremtiden vil kunne bestille mad fra McDonalds i deres app, og derefter få leveret det direkte hjem til deres adresse.

Men…

Der er desværre et rigtig stort men i forbindelse med den dejlige nyhed fra Hungry, og det er, at tømmermændsramte danskere bosiddende andre steder end København, desværre selv må tage turen til McDonalds for at købe deres mad.

Morten Larsen fortæller nemlig, at samarbejdet i første omgang går på McDonalds-restauranterne på Frederiksberg og Kongens Nytorv.

“Hos Hungry.dk arbejder vi konstant på at udvide og tilpasse udvalget, så der er noget for enhver smag. Vi har netop åbnet McDonalds med levering af friske burgere i København,” fortæller stifteren af Hungry.dk på LinkedIn.

Morten Larsen nævner ikke noget i opslaget om, hvorvidt Hungry.dk også vil komme til at have samarbejde med McDonalds i andre byer end København. Det er der nemlig en hel del danskere, der gerne vil have.

Mediet Fødevarewatch skriver, at Just Eat har et lignende samarbejde med Burger King, hvor man kan mad fra dem leveret.