Nu kommer sneen!

Skrevet af Henrik R

17/01/2019
Foto: Harld Schneider, Ritzau ScanpiX
Foto: Harld Schneider, Ritzau ScanpiX
Nu skal du ikke vente meget længere på, at sneen begynder at dale fra himlen i Danmark. DMI meddeler nemlig, at det allerede kommer til at ske i dag.

Dagens topnyheder

De første meldinger fra DMI lød ellers på, at sneen først ville komme i uge 5, og der kunne vi ligeledes forvente, at der ville komme helt ned til 10 frysegrader. Vi tager dog forskud på sneen, og det bliver formentlig allerede i dag.

DMI har hvert fald sne i deres prognose, og det betyder, at man flere steder i Danmark, vil blive mødt af snekrystaller, der daler ned fra himlen.

”Byger, først mest som regn, senere også med hagl, slud og sne, men også perioder med lidt sol. Temp. fra lige under frysepunktet til 4 graders varme. I den sydlige og østlige del af landet først op dagen let vind til frisk omkring sydvest, ellers svag til frisk vind fra nord og nordvest, ved kysterne stedvis hård vind,” lyder det fra DMi.dk.

I løbet af aftenen og natten vil der også komme snebyger, som vil ramme den sydlige og den østlige del af landet.

”I aften og i nat i den sydlige og østlige del af landet først snebyger mange steder, men ellers tørt og klart vejr. Temp. mellem frysepunktet og 5 graders frost. Let til frisk vind fra nord og nordvest, ved kysterne stedvis hård vind, der i nat aftager lidt,” meldes det ud på DMIs hjemmeside.

Ugeprognose i Danmark. Foto: DMI.dk

Lidt for tidligt til kælken

Hvis man er blandt sneelskerne, der bare glæder sig til at bygge snemænd, lege med kælken, eller give en god gammeldags vasker til ens klassekammerat, der har været træls i en længere periode, så må man væbne sig med tålmodighed.

Sneen der kommer i løbet af dagen, har ingen mulighed for at blive liggende, da der i løbet af dagen vil være plusgrader indtil midnat. Derfor tyder det fortsat på, at det først blive tid til at lege med kælken, når vi rammer ind i uge 5, som DMI i første omgang forudsagde.

Dog skal man være opmærksom på, at der fra i eftermiddag vil være risiko for, at der pletvis er sneglatte veje rundt omkring i landet. Derfor bør bilisterne lige holde et ekstra øje med vejen og hastigheden.