Nu kommer varmen: DMI melder om 23 grader

Skrevet af Jesper Bengtson

18/05/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI kommer torsdag morgen med en yderst herlig nyhed.

Dagens topnyheder

Selvom vi har fået afbrudt det skønne varme vejr af gråt og blæsende vejr, så skal vi ikke vente mange dage, før temperaturen stiger igen.

Ifølge DMI’s prognoser har danskerne nu god grund til at juble.

Mange unge mennesker skal i dag konfirmeres, og de kan nu ånde lettet op, da vejret i dag kun giver medvind på cykelstierne.

Kristi himmelfartsdag vil byde på flot vejr til konfirmanderne, der ifølge DMI kan forvente pænt med solskin og temperaturer op til 17 grader.

Men sammenlignet med de kommende dage, så vil Kristi himmelfartsdag ikke være noget at råbe hurra for.

Weekenden vil nemlig byde på solskin og højere temperaturer.

Lørdag byder på tørt vejr og en del sol med temperaturer mellem 17 og 22 grader. Dog kan det blive lidt køligere ved kyster med pålandsvind. 

Om natten forventes tørt og til dels klart vejr med temperaturer mellem 6 og 11 grader. Vinden vil være svag til jævn og mest fra øst.

Søndag bliver også mest tørt med nogen eller en del sol, men der kan opstå lokale byger om eftermiddagen.

Temperaturen forventes snige sig helt op på 23 grader, dog lidt køligere ved østvendte kyster. 

Vinden vil være svag til jævn og fra øst. Om natten er der mulighed for enkelte byger og vekslende skydække med temperaturer mellem 7 og 12 grader.

Er man tæt på kyster med pålandsvind, må man dog tage til takke med en smule lavere temperaturer.

Der bliver altså varmet godt op til sommeren i den kommende weekend med dejligt vejr.

Derfor vil der også være rig mulighed for at lave udendørsaktiviteter, skriver DMI, hvor du med fordel kan tage et par solbriller på.