Nils Würtzenfeld
I Dansk Folkeparti har man længe kritiseret muslimske bederum på danske uddannelsesinstitutioner, men nu viser nye tal, at kun få institutioner tilbyde bederum. Flere af disse tilbydes endda til kristne elever.
Debatten om muslimske bederum på danske uddannelsesinstitutioner har længe fået adskillige sind i kog.
Nu afslører en ny kortlægning af bederum på danske uddannelsessteder dog, at særligt kristne danskere benytter sig af bederum på deres studier. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Generelt er det dog kun ganske få institutioner, der tilbyder rum til udøvelse af religiøs praksis.
Det står klart i en ny undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet.
Heri er 1.774 folkeskoler, erhvervsskoler, gymnasier, hf-uddannelser og voksenuddannelsescentre blevet spurgt til brugen af bederum.
Ud af de 1.261 institutioner, der har svaret, er det kun 27 institutioner, der stiller bederum eller lignende faciliteter til rådighed for religiøse elever.
15 af disse 27 institutioner har svaret uddybende, og heraf fremgår det, at det særligt er kristne elever og foreninger, der benytter de omtalte lokaler.
Derudover er der på 10 ud af 37 videregående uddannelsesinstitutioner rum, der kan bruges som bede- eller stillerum.
Kun et enkelt af disse er dog tiltænkt til religiøs udøvelse.
På Christiansborg kommet afsløringen bag på Dansk Folkeparti, der i kølvandet på debatten om muslimske bederum på danske uddannelsesinstitutioner har været stærke modstandere af religiøs udøvelse i skoletiden.
Partiet har sågar rejst et nyt beslutningsforslag om forbud mod bederum, som Folketinget skal tage stilling til senere på året, men de nye tal fra Undervisningsministeriet skaber undren.
Det forklarer partiets gymnasieordfører, Marie Krarup.
– Jeg synes, at det lyder mærkeligt, at så stor en andel af dem, der benytter et bederum, er kristne. Det har kristne normalt ikke behov for. Og det er ikke kristne, der er et problem. Forslaget er ikke rettet mod dem, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Derfor fastslår Marie Krarup, at hun vil have undersøgt sagen nærmere, før hun beslutter sig for, hvordan partiet stiller sig til beslutningsforslaget.
For Sune Lægaard, der forsker i religion og politik ved Roskilde Universitet, er resultatet af den nye undersøgelse interessant set i lyset af, hvor meget debatten om de omdiskuterede bederum har fyldt.
– I forhold til, hvor meget røre der har været omkring bederum, er det altså en meget lille andel, der rent faktisk tillader religionsudøvelse i denne type rum, siger Sune Lægaard.
Læs også: Dansk Arbejdsgiverforening: Vi har brug for flere udlændinge i Danmark
