Ny stor dyreværnssag ryster Dyrenes Beskyttelse: Groft mishandlede hvalpe reddet fra ejer i sidste øjeblik

Ida Veiden Brakstad

414 uger siden

|

14/11/2016
Indland
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Endnu en forfærdelig sag om vanrøgt af hunde i Nordsjælland.

Dagens topnyheder

Det var et voldsomt syn, der mødte Nordsjællands Politi og frivillige fra Dyrenes Beskyttelse, da de torsdag den 10. november gik til aktion mod en nordsjællandsk hundeopdrætter. Det melder Dyrenes Beskyttelse i en pressemedelelse.

Hundene – heraf flere hvalpe - var så kraftigt underernærede, at man frygtede, at de ikke ville overleve:

-Vi er heldige, at alle har overlevet de første dage. Flere af dem var så underernærede, at vi frygtede for deres liv. Nogle af dem havde ikke klaret en uge til under de forhold. Og vi kan ikke sige med sikkerhed endnu, om alle klarer den, siger dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, Henrik Bucholdtz.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

I alt 25 hunde af racen labrador er nu blevet fjernet fra ejeren og bragt til Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde. Der var 10 hvalpe blandt de indbragte hunde.

De stærkt medtagne hunde blev bragt til Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde, hvor de blev undersøgt af en dyrlæge og givet den nødvendige behandling, samt rigeligt med foder og væske.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse skal også adfærdsvurdere hundene. Og de håber, at ingen af hunderne får varige mén efter den grove mishandling. 

-Nogle af hundene er tillidsfulde, andre er mere reserverede, og nogle er helt indelukkede. Men valpene har sund og naturlig hvalpe-adfærd, fortæller Mie Munck, som er dyrepasser på internatet i Roskilde.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Sagen er blot den sidste i en lang række meget grove sager om mishandling af hunde, som Dyrenes Beskyttelse har set de seneste år. For blot halvandet år siden blev dyreværnsorganisationen rystet af en anden sag om slem vandrøgtning i Nordsjælland. I maj sidste år rykkede nemlig Dyrenes Beskyttelse ud og reddede hele 91 slemt vanrøgte hunde.

-Vi står målløse over for, hvordan nogen kan behandle sine dyr på sådan en måde, siger en rystet Henrik Bucholdtz.

Dyrenes Beskyttelse medeler, at ejeren af de 25 labradorer er blevet politianmeldt.