Nye retningslinjer på vej: Mindre afstand til hinanden

Skrevet af Henrik R

09/05/2020
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Indenfor de næste par dage forventes Sundhedsstyrelsen at melde nye retningslinjer ud, og det peger på, at afstandskravet vil blive gjort mindre.

Dagens topnyheder

I flere måneder har vi danskere skulle høre på, at vi skal holde afstand til hinanden. Afstandskravet lød på to meter, men lige netop dette krav, er måske på vej til at blive ændret.

Vi skal fortsat blive ved med at holde afstand, men noget tyder på, at afstanden vi skal holde til hinanden bliver kortet ned med en meter.

Sundhedsstyrelsen har nemlig fortalt til TV2, at der snart kommer nye retningslinjer, og disse retningslinjer peger altså på, at afstandskravet bliver forkortet.

Forkerts med en meter

Det har vi allerede set i Norge, hvor kravet er gået fra to til en meter, og samtidig så opfordrer WHO også til det.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at sætte flere ord på det, men i stedet fortæller de, at de i løbet af de næste par dage vil komme med nye retningslinjer.

Vi er derfor nødt til at vente et par dage med at finde ud af, hvad de nye retningslinjer kommer til at være, og om der er tale om en meters forkortelse af afstandskravet, eller om forkortelsen bliver mindre.