På tværs af landets kommuner tegner der sig et billede, som langt fra er ensartet, når det kommer til førtidspension blandt ikkevestlige indvandrere.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet afslører nu, at forskellen fra kommune til kommune er langt større, end mange måske havde forestillet sig.
Odense indtager en klar førsteplads, hvor 19,2 procent af kommunens ikkevestlige indvandrere mellem 16 og 66 år i 2024 var på førtidspension. Kort efter følger Helsingør med 18,9 procent og Aarhus med 18,7 procent. Omvendt ligger Rebild i bunden med beskedne 3,3 procent.
På landsplan modtager 11,6 procent af ikkevestlige indvandrere førtidspension, mens tallet for danskfødte er 6,5 procent. Men at forskellen på tværs af kommunegrænser er så markant, vækker opsigt.
Integrationsekspert og tidligere sagsbehandler Henrik Kokborg peger på, at parallelsamfund spiller en væsentlig rolle:
"Ser vi på parallelsamfundene, så er der her nogle, der snakker om, hvad man skal sige til kommunen, så man kan få tilkendt førtidspension," siger Henrik Kokborg til B.T. og tilføjer: "Jeg har selv siddet med sygdomsudredning og har oplevet, hvordan upåviselige sygdomme tilsyneladende blev overdrevet."
Kokborg mener, at offentlige ydelser i nogle miljøer betragtes som en ret snarere end som en hjælp, og at systemet derfor bliver udnyttet målrettet.
Ældre trækker gennemsnittet op
Tænketanken Cepos har gravet dybere i tallene. Ifølge deres analyse er billedet mere nuanceret: Ikkevestlige indvandrere er faktisk underrepræsenteret på førtidspension blandt de yngre, men efter 45-årsalderen stiger andelen kraftigt.
Eksempelvis er mere end 60 procent af de ikkevestlige indvandrere mellem 60 og 66 år i Odense på førtidspension. En udvikling, som seniorøkonom Niklas Praefke fra Cepos kalder slående – og som han mener bør give anledning til, at man undersøger, om kommunerne fører forskellig praksis, når de tilkender pension.
