Det kan faktisk være en fordel at køre nogle fritter og en sodavand ned fra McDonald’s, hvis man er ramt af en kraftig migræne.
Lige nu læser andre
En usædvanlig sundhedstrend går viralt på de sociale medier og det handler hverken om yoga eller grøntsagsjuice.
Flere brugere på TikTok og Instagram hævder nemlig, at et måltid fra McDonald’s – helt præcist en stor Cola og en portion pommes frites kan få en migræne til at forsvinde hurtigere end en hovedpinepille.
Og ifølge lægen Myro Figura er der faktisk noget om snakken.
“Der er flere fysiologiske forklaringer på, hvorfor den kombination kan virke for nogle,” fortæller han ifølge UNILAD.
Derfor virker det faktisk
Ifølge lægen rammer fastfood-måltidet nemlig tre typiske årsager til migræne på én gang:
- Lavt blodsukker: Sukker og kulhydrater fra pommes frites og Cola kan hurtigt løfte energiniveauet, hvis migrænen er udløst af, at kroppen mangler brændstof.
- Dehydrering og saltmangel: Saltet i pommes frites kan hjælpe kroppen med at holde på væske og genoprette elektrolytbalancen.
- Koffein: En stor Cola fra McDonald’s indeholder omkring 85 mg koffein mere end i mange hovedpinepiller og koffein kan få blodkarrene i hjernen til at trække sig sammen, hvilket i nogle tilfælde dæmper smerten.
Læs også
“Hvis migrænen skyldes lavt blodsukker, koffeinmangel eller væskemangel, kan en Cola og pommes faktisk ramme alle tre på én gang,” siger Myro Figura.
Ikke en mirakelkur
Selvom den såkaldte “McMigraine”-trend vinder frem på sociale medier, advarer eksperter dog mod at se det som en rigtig behandling.
Læger understreger, at fastfood ikke bør være en del af ens faste helbredsstrategi, og at Cola og pommes frites på længere sigt kan have den stik modsatte effekt på sundheden.
“For nogle virker det, fordi det midlertidigt retter op på nogle ubalancer. Men det er ikke en kur mod migræne – og det virker ikke for alle,” siger neurolog Dr. Jennifer Buell til EatingWell.
Hun peger samtidig på, at koffein i nogle tilfælde kan udløse migræne i stedet for at lindre den – alt afhængig af den enkeltes krop og vaner.
Kan give hurtig lindring – men brug med omtanke
Læs også
Eksperterne er enige om én ting: Hvis man pludselig mærker en migræne på vej, og den måske skyldes, at man har sprunget et måltid over, drukket for lidt vand eller mangler sin daglige koffein, så kan en hurtig Cola og pommes frites faktisk give midlertidig lindring.
Men det bør ikke erstatte medicin eller forebyggende behandling.
En sundere og mindre fedtet løsning kunne ifølge eksperterne være en kop kaffe, et glas vand og et lille måltid med salt og kulhydrater, fx en banan og nogle nødder.