Nyt dødsfald efter AstraZeneca-vaccine

Skrevet af Nicolai Busekist

20/03/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To medarbejdere i Region Hovedstaden er blevet indlagt, efter at have udviklet alvorlige symptomer efter at være blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen. En af medarbejderne er afgået ved døden.

Dagens topnyheder

To medarbejdere fra Region Hovedstaden er blevet indlagt, da de begge har udviklet alvorlige symptomer indenfor 14 dage efter at være blevet vaccineret med coronavaccinen fra AstraZeneca. Den ene af de to medarbejdere er afgået i døden. 

Det har Region Hovedstaden oplyst i en mail til Ekstra Bladet

"Region Hovedstaden kan bekræfte, at to af vores medarbejdere er blevet indlagt med henholdsvis symptomer på blodprop i hjernen og hjerneblødning. Den ene er ulykkeligvis afgået ved døden," skriver Region Hovedstaden til Ekstra Bladet i en mail. 

Ydermere har Region Hovedstaden oplyst, at symptomerne giver mistanke om mulige bivirkninger fra vaccination for COVID-19. I begge tilfælde har de to medarbejdere udviklet symptomer indenfor 14 dage efter, at de har modtaget vaccinen fra AstraZeneca-vaccinen. 

Det oplyses desuden, at begge forløb er blevet indberettet til Lægemiddelstyrelsen, der nu skal stå for at undersøge det nærmere. 

Ekstra Bladet skriver, at det ikke har været muligt for Ekstra Bladet at få yderligere information om hverken køn eller alder på de to medarbejdere. 

AstraZeneca-vaccinen har siden den 11. marts været sat i bero i flere forskellige europæiske lande, hvilket også omfatter Danmark. Det skyldes, at der har været flere indberetninger om blodpropper, der kan være forårsaget af vaccinen.

En af de beretninger, der medførte, at den blev sat i bero, vedrørte et dødsfald et dødsfald med en 60-årig kvinde. Her blev det beskrevet, at det var 'et usædvanligt sygdomsbillede omkring dødsfaldet, som fik Lægemiddelstyrelsen til at reagere'.