Nyt hus? Her kan du få havudsigt for under én million kroner

Skrevet af Julie Møller

05/03/2021
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
Nyt hus med havudsigt? Det kan godt lade sig gøre for under én million kroner.

Dagens topnyheder

På trods af Danmarks lille landareal har vi en usædvanlig lang kyststrækning, der skyldes Danmarks mange øer. Det betyder, at næsten alle områder i Danmark ligger nær kysten og ingen dansker har større afstand end 52 kilometer til havet, skriver Danmarks Naturfredningsforeningen. 

Drømmen om et hjem med havudsigt er der mange, der deler. Men det er de færreste, der får det.

I hvert fald hvis huset med det eftertragtede vandvue skal være til at betale for menneskepenge. Den slags udsigt er nemlig ofte forbeholdt boliger i markedets pristop.

Men rundt omkring i landet kan du faktisk slippe med at betale langt mindre beløb - og stadig få udsigten med.

Det skriver boligmediet i Boliga.dk.

Lige nu er der nemlig flere huse med havudsigt til salg for under én million kroner - som tilmed er udbudt til kvadratmeterpriser, der ligger et godt stykke under landets samlet set gennemsnitlige priser.

I øjeblikket koster en gennemsnitlig huskvadratmeter i Danmark  14.400 kroner - eller hvad der svarer til, at et gennemsnitligt hus på 150 kvadratmeter løber op i knap 2,2 millioner kroner.

Havudsigt for under én million kroner

Boliga.dk har fundet tre boligere, der lige nu er til salg, og hvor du kan få havudsigt for under én million kroner.

Første bolig er en rød murstensvilla på Vantorevej udenfor Nysted på Lolland. Hjemmet på den lollandske sydkyst er fra 1915 og er sat til salg for 695.000 kroner. Huset kan benyttes som flexbolig, hvilket vil sige, at huset kan anvendes uden bopælspligt. Du kan altså bo et andet sted og samtidig eje en flexbolig – lige som med et sommerhus. 

Du kan se boligen her.

I den lille havneby Fjællebroen på Sydfyn ligger der et 120 kvadratmeter stort hus med udsigt til både marker og Det Sydfynske Øhav.  Huset er til salg for 745.000 kroner.

Se bolig nummer to her.

Den tredje bolig, som Boliga har fundet, er placeret i landsbyen Højerup ved Stevns Klint på det sydlige Sjælland. Her kan du også få havudsigt for under en million - nærmere bestemt 995.000 kroner. 

Du kan se huset her.